Dyrebare dråber fordeles lidt ujævnt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 23/10/2024 - 07:00
Vejr og natur
Lidt mere ustadigt og regn til de fleste.
Varsler om lokalt kraftige byger ledsaget af tordenvejr i dele af Valencia, Murcia, det sydlige Catalonien og på De Baleariske Øer.
Betydelig stigning i maksimumtemperaturerne i indlandet i det cantabriske område og det nordlige Galicien.
Der advares også om perioder med stærk vind fra øst og nordøst på de galiciske atlanterhavskyster, ved Alborán og Gibraltarstrædet, hvor der også forventes meget stærke vindstød.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Middelhavsområdet og den østlige tredjedel af halvøen forventes at forblive under indflydelse af en fugtig middelhavsvind, som vil give rigeligt med skydække og byger, der påvirker store områder i øst og sydøst samt Pyrenæerne, Balearerne og Gibraltarstrædet - lokalt kraftige byger ledsaget af tordenvejr i Valencia, Murcia, det sydlige Catalonien og på Balearerne.
Lejlighedsvise byger i andre dele af den østlige halvdel af fastlandet.
På resten af halvøen forventes lavthængende skyer om morgenen over den nordvestlige og cantabriske del, men det har tendens til at klare nogenlunde op og senere blive erstattet af mellem- og højtliggende skyer, der kommer ind fra sydvest, og det kan kaste noget svag og spredt regn af sig i det vestlige Andalusien og Extremadura.
På De Kanariske Øer er der lavthængende skyer over de nordvestlige, højtliggende dele, og det kan give let regn, men der er tendens til opklaring, dog mulighed for lejlighedsvise eftermiddagsbyger til de indre dele af Tenerife.
Maksimumstemperaturerne vil stige på den helt nordlige del af halvøen, mens de er faldende på den helt sydøstlige del af halvøen og den nordlige del af Valencia. Generelt kun små ændringer i resten.
Minimumstemperaturerne vil overvejende falde på den nordlige halvdel af halvøen og stige i syd. Kun få ændringer på øerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel med svag og lejlighedsvis nedbør på vestkysten og i de nærliggende bjerge - særligt om morgenen, hvor det lokalt også kan brede sig til resten af kysten. Minimumstemperaturerne er uændrede eller stigende, mens der ikke sker meget med maksimumstemperaturerne. Dermed lander vi på 19 til 25 grader og 14 til 19 i nat.
Gran Canaria
I nord er det overskyet i perioder med lille mulighed for noget let regn tidligt om morgenen, men udbredt opklaring i løbet af de centrale timer. Letskyet eller klart i resten. Calima i højderne er ikke udelukket i de sene timer af dagen. Temperaturer på 22 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet. Lokalt forventes kraftige og vedvarende byger, dog mindre sandsynlige og intense i den sydlige halvdel af provinsen og i de indre områder. Minimumstemperaturer med små ændringer og let faldende maksimumstemperaturer, så den står på 19 til 24 grader og 15 til 18 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.