Polarluft sender fortsat kviksølvet i bund
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 24/01/2023 - 07:00
Vejr og natur
Kold og ustadigt vintervejr, men klart til letskyet i syd.
Snefald ved og omkring nordvestkysten, de nordlige af De Iberiske Randbjerge og måske endda helt ned på de catalanske kystområder.
Der advares også om perioder med kraftig vind langs kysten i Galicien og Empordà. Udbredt frost i halvøens indre egne, men mere intens i de højtliggende områder.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
Det er fortsat ualmindeligt koldt i det meste af landet, og det ventes at vare ved indtil lørdag.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller i perioder overskyet himmel over Balearerne og Middelhavskysten med byger, lokalt moderate og lejlighedsvis ledsaget af enkelte tordenbyger. Det kan også komme til at dryppe i andre områder af halvøens Middelhavsområder.
Det bliver også overskyet med let nedbør generelt i nordvest, det nordlige af De Iberiske Randbjerge og den øvre del af Ebro-dalen.
Letskyet eller klart på resten af halvøen.
På De Kanariske Øer er der i perioder overskyet og mulighed for lidt let regn til de nordlige, højtliggende egne, og ellers letskyet til klart i resten.
Dagstemperaturerne vil stige i Pyrenæerne, mens resten forbliver uændret. Nattemperaturerne vil stige på den nordvestlige del af halvøen, mens resten forbliver uændret. Der vil fortsat forekomme udbredt frost i store dele af halvøens indre egne, og den vil være mere intens i de højtliggende områder, hvor den kan være kraftig - især i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet i de indre egne, mens der på kysten og i de nærliggende bjerge forventes overskyet vejr med enkelte byger om aftenen. Snegrænsen er nede på omkring 700 til 900 meter.
Temperaturerne er uændrede eller faldende med let frost i indlandet, så vi havner på otte til 15 grader og ned mellem minus en og otte plusgrader i nat. Let vind fra øst ved kysten og svag vind i de indre egne.
Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her
Gran Canaria
Skyet i perioder i nord og øst med sandsynlighed for lette byger og opklaring i de centrale timer. Resten af øen får letskyet himmel. Temperaturer med små ændringer på 17 til 21 grader. Moderat vind fra nordøst, som af og til frisker en del op på de nordvestlige og sydøstlige sider.
Alicante-provinsen
Skyet i perioder og efterhånden tendens til overskyet. Der er sandsynlighed for byger på kysten og i de nærliggende områder, men det vil dog aftage i løbet af eftermiddagen. Snegrænsen ligger på mellem 400 og 600 meter, men lejlighedsvis lavere.
Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til syv til 13 grader og ned mellem minus en og tre plusgrader i nat. Udbredt frost i indlandet og svag frost i de kystnære områder. Ved kysten svag til moderat vind fra nordøst og nord, mens resten får let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra nord.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.