Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flot og stabilt vejr til de fleste

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 24/06/2024 - 07:00

Vejr og natur

Op til 36 grader.

Det fine og stabile vejr forventes at fortsætte i det meste af landet med overvejende letskyet til klar himmel. Der forventes kun overskyet himmel i perioder over de nordlige dele af De Kanariske Øer og om morgenen i Galicien, ved og nær Det Cantabriske Hav, i Levanten og det sydlige Alborán.

Vi kan ikke helt udelukke svag og spredt nedbør i La Mariña de Lugo, den østlige del af nordvestkysten og langs Valencias kyster. 

I dag klokken 12

Ligeledes vil der være skyet over dele af den østlige tredjedel, det sydlige højland og de indre egne i nordvest og mulighed for lejlighedsvise byger i de østlige Pyrenæer, de iberiske og cantabriske bjerge samt noget tørt tordenvejr i Extremadura og nærliggende områder.

Maksimumtemperaturerne vil generelt stige kraftigt på den nordlige halvdel og falde ved de østlige og sydlige kyster. Temperaturerne forventes at nå op på 34 til 36 grader i dalene i sydvest. Minimumstemperaturerne vil stige i vest og på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Andalusien

Klar himmel, men dog mere skyet i løbet af dagtimerne over de østlige bjerge med lejlighedsvise tørre tordenbyger. Minimumstemperaturerne med små ændringer, mens maksimumstemperaturerne falder i den sydlige tredjedel af regionen, og er uændrede i resten. Dermed landet vi på 28 til 32 grader og 18 til 22 i nat.

De Kanariske Øer

Overvejende skyet himmel over de nordlige, højtliggende egne med opklaring i de centrale timer. Overskyet himmel over Lanzarote og Fuerteventura i perioder , men ellers letskyet eller klart på resten af øerne. Temperaturer med små ændringer på 20 til 24 grader.

Valencia-regionen

Lavthængende skyer om morgenen, men ellers letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne faldet let eller er uændrede, mens der ikke sker meget med maksimumstemperaturerne, så den står på 27 til 30 grader og 17 til 22 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.