Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Calima-varsel flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 24/05/2024 - 07:00

Vejr og natur

Mere stabilt vejr.

På halvøen og De Baleariske Øer vil det blive mere stabilt med klar himmel eller højtliggende skyer.

På den nordøstlige del af halvøen forventes der stadig overskyet himmel og nedbør, svag og lokal om morgenen, og mere intens og ledsaget af tordenvejr om eftermiddagen - mest regn til den nordlige del af Aragón og Catalonien og den østlige del af halvøen. 

På den nordlige tredjedel, i Ceuta, Melilla og Levante-området er der lavthængende skyer om morgenen med sandsynlighed for svag og spredt nedbør i den sydlige del af Valencia og den nordlige del af Alicante. 

I dag klokken 12

I andre bjergområder på den østlige tredjedel forventes efterhånden flere skyer om eftermiddagen med mulighed for lette byger. 

På De Kanariske Øer er der overskyet over de nordlige dele og letskyet over resten.

Risiko for calima ved Alboran, på den sydøstlige del af fastlandet og Balearerne.

Maksimumstemperaturerne vil have tendens til at stige på det meste af halvøen og i de indre egne af De Kanariske Øer, mens de falder i Middelhavsområdet. Minimumstemperaturerne vil overvejende stige på halvøen og Balearerne, mens der kun sker små ændringer på De Kanariske Øer. 

Svag frost i Pyrenæerne, og det kan heller ikke udelukkes i De Cantabriske Bjerge.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Let skyet eller klar himmel. Måske nogle tågebanker og calima ved kysten. Uændrede temperaturer undtagen i de indre egne, hvor maksimumtemperaturerne vil stige, og det betyder 25 til 29 grader og 12 til 18 i nat.

Gran Canaria

I nord er det skyet i perioder med tendens til letskyet fra midt på dagen og frem. Sidst på dagen kommer der igen skyet vejr. På resten letskyet eller klart med lidt flere skyer i de centrale timer. Temperaturer med små ændringer på 19 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder med risiko for calima i højderne. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 23 til 26 grader og 13 til 16 i nat.

Gå ikke glip af:

Klik her for at læse mere om den hyggelige rejse med Pia Bruun

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.