Lunt og lækkert for årstiden
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 24/10/2022 - 07:00
Vejr og natur
Relativt fin start på ugen.
Advarsler om lokalt kraftig eller vedvarende nedbør i dele af Galicien, men ellers sker der ikke det voldsomme på vejrfronten i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet på Atlanterhavssiden af halvøen med nedbør i Galicien og det helt vestlige Castilla y León, som lokalt kan være kraftig eller vedvarende i den vestlige del af Galicien.
Svagere og mere spredte byger kan brede sig til den vestlige del af nordvestkysten, den vestlige halvdel af Castilla y León, den nordlige del af Extremadura, den sydlige højslette, Aragón og Catalonien.
Skyet i perioder over resten af halvøen, og skyet i perioder over Balearerne.
På De Kanariske Øer er der perioder med overskyet over de nordlige dele og letskyet over de sydlige.
Temperaturerne stiger om dagen på den sydlige del af halvøen og falder om natten på det meste af halvøen. Kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Perioder med overskyet himmel især i de tidlige morgentimer. Morgentåge er ikke udelukket, men det er dog mest sandsynligt ved kysten. Nattemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, mens dagstemperaturerne er stigende, så vi lander på 26 til 28 grader og 15 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men tendens til at komme fra syd i de indre egne.
Gran Canaria
Overvejende letskyet eller klart vejr med enkelte perioder med lavthængende skyer i nord tidligt om morgenen og sidst på dagen og højtliggende skylag tidligt om morgenen. En svag forekomst af calima er ikke udelukket i syd. Nattemperaturer med små ændringer og dagstemperaturer, der stiger let til moderat, hvilket vil være mere udtalt i de højtliggende egne. Det betyder 20 til 25 grader. Svag vind overvejende fra nord.
Alicante-provinsen
Mellem- og højtliggende skyer. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 27 til 29 grader og 15 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra syd i de centrale timer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.