Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stigende temperaturer flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 24/10/2024 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat lidt ustabilt her og der.

Intervaller med stærk vind i den nordlige del af Galicien, Det Cantabriske Hav og Gibraltarstrædet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Den ustabile vejrsituation forventes at fortsætte i Middelhavsområdet med rigeligt med skydække og sandsynlighed for let nedbør, der har tendens til at aftage i løbet af dagen. 

Stabilt vejr vil være fremherskende på stort set resten af halvøen, selvom en front forventes at banke på i løbet af dagen fra nordvest, og det vil give nedbør i den nordvestlige del og det nordlige Extremadura - måske også andre områder af Cantabrian og højlandet fra nord til syd. Aftenbyger er også mulige i Pyrenæerne. 

På De Kanariske Øer forventes stabilt vejr med overvejende letskyet eller klar himmel og mere skyet i perioder over de nordlige, højtliggende egne.

Maksimumstemperaturerne har tendens til at stige i Ebro-dalen, på den østlige del af halvøen, på De Kanariske Øer og langs Det Cantabriske Hav, mens de vil falde i Galicien og Huelva og ellers kun få ændringer i resten af landet. 

Minimumstemperaturerne vil falde på Balearerne, den sydlige halvdel og østlige tredjedel af halvøen, mens de vil stige på resten af halvøen og være uændrede på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel uden at udelukke spredt let regn, dog mere sandsynligt på vestkysten. Tåge om morgenen. Uændrede temperaturer på 21 til 24 grader og 13 til 18 i nat.

Gran Canaria

Generelt klart, men med overskyet himmel i perioder i nord i de tidlige og sene timer. Let calima, som især påvirker indlandet og højderne. Minimumstemperaturerne sker der ikke meget med, men let til moderat stigende maksimumtemperaturer, så den står på 21 til 26 grader. 

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med spredte byger, dog opklaring om morgenen og igen om eftermiddagen. Minimumstemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, og maksimumstemperaturerne er stigende, og dermed lander vi på 21 til 24 grader og 13 til 17 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.