Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn og torden mange steder

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/08/2022 - 07:00

Vejr og natur

August viser sig nu fra den mere ustabile side - men ikke alle steder.

Varsler om byger og tordenvejr med lokalt kraftige byger eller hagl i Pyrenæerne og De Iberiske Randbjerge samt i Cataloniens indre egne og kystområder samt i den nordlige del af Valencia.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet ved nordvestkysten og det nordlige Galicien med nedbør, som lokalt kan være vedvarende og lejlighedsvis blive ledsaget af tordenvejr. Skyet i perioder og efterhånden også overskyet i halvøens indre egne og bjerge, det nordøstlige hjørne og også i Valencia-Regionen. 

Der vil forekomme byger og tordenvejr i Ebro-dalen, det østlige af den sydlige højslette og sandsynlighed for kraftige byger og hagl i Pyrenæerne, De Iberiske Randbjerge og i de indre og kystnære områder i Catalonien og Valencia. 

Letskyet til klart i resten.

Perioder med lavthængende skyer i de nordlige egne af De Kanariske Øer, omkring Gibraltarstrædet og Alborán og om morgenen også i Cádiz-bugten.

Calima-varsel til den sydøstlige del af halvøen.

Dagstemperaturerne falder undtagen på den helt sydvestlige del af halvøen, Gibraltarstrædet og Balearerne, hvor de forbliver uændrede. Temperaturerne vil overstige 35 grader i dalene ved de største floder på den sydvestlige del af halvøen. Minimumstemperaturerne stiger på den helt nordøstlige del af landet og falder i vest, nordvest og på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart i de indre egne og periodevis lavtliggende skyer og tåge ved kysten. Temperaturerne er uændrede på 28 til 34 grader og 18 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.

Gran Canaria

I nord overskyet med glimtvis opklaring om eftermiddagen. I resten overvejende letskyet eller klart vejr. Temperaturerne falder svagt til moderat til 22 til 25 grader, men lokalt stadig vi stadig nå op på 32 grader. Let vind fra nordøst med kraftige vindstød i perioder på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Perioder med skyet vejr om morgenen, men det klarer op. Efterhånden mere overskyet i løbet af dagen i de indre egne, hvor enkelte byger eller tordenbyger ikke udelukkes om eftermiddagen.

Temperaturerne er uændrede på 32 til 35 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men med tendens til at komme fra øst og sydøst fra middagstid.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.