Lidt ustabilt vejr i syd, hvor vi kan blive påvirket af en dana
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 25/08/2025 - 09:21

Vejr og natur
Lokalt kraftige byger og tordenvejr i øst. Kort over aktive brande - mere end Fyns areal brændt i år!
En dana ved halvøen skaber lidt usikkerhed om vejret. Umiddelbart ser det ud til, at danaen sender skyer og måske kraftige byger mod syd og øst.
Temperaturerne forbliver høje.
- Lokalt kraftige byger og/eller tordenvejr i Pyrenæerne, men det kan heller ikke udelukkes andre steder på den østlige tredjedel af fastlandet.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Der forventes en dana sydvest for Den Iberiske Halvø, men da der er en vis usikkerhed omkring dens bane, er vejrudsigten altså ikke hugget i sten. Det mest sandsynlige er dog, at den bevæger sig langs den sydlige del af halvøen.
Der er sandsynlighed for lavthængende skydække og morgentågebanker over Galicien, Cantabrien, det øvre af Ebro-dalen og Gibraltarstrædet, samt på dele af den østlige tredjedel og De Baleariske Øer.
Der forventes fra starten af dagen rigeligt med mellem- og højtliggende skydække ved Alborán, den østlige halvdel af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, og skyerne bevæger sig fra syd mod nord og giver mulighed for regn- og tordenbyger - mest sandsynligt på den nordøstlige og østlige del om eftermiddagen.
Der forventes lokalt kraftige nedbør i Pyrenæerne og med større usikkerhed i de indre områder af Catalonien, Valencia Regionen og den sydlige del af De Iberiske Bjerge.
Ligeledes vil der efterhånden udvikles højtliggende skyer over en stor del af det indre af halvøen, hvorfor der kan opstå spredte byger eller tordenvejr i den vestlige del af Cantabrien og i områderne langs Gibraltarstrædet.
På De Kanariske Øer forventes klar himmel eller perioder med højtliggende skyer, og i de nordlige områder kommer der perioder med lavthængende skydække og sandsynlige svage byger.
Varsel om calima ved Alborán, den sydøstlige tredjedel af fastlandet og De Baleariske Øer.
Dagstemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer og i indlandsområderne af den østlige tredjedel af fastlandet, mens de stiger i de sydvestlige dele, det øvre af Ebro-dalen og Ampurdán. Ingen signifikante ændringer i resten. Vi kan komme over 25 grader i Guadalquivir samt lokalt i Guadiana, Tajo og Ebro.
Nattetemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer og på områder af den vestlige del af fastlandet, mens de stiger i Cantabrien, på den sydlige halvdel og den østlige tredjedel. Få ændringer i resten. Vi kommer ikke under 20 grader på De Kanariske Øer, i det mediterrane område, Ebro-dalen og på den sydlige halvdel.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet, med overvejende mellem- og højtliggende skyer - lokalt med byger og måske tordenvejr. Temperaturer uden ændringer eller stigende, så vi lander på 31 til 34 grader og 19 til 22 om natten.
Gran Canaria
På den nordlige del vil der i starten være overvejende skyet, men med tendens til opklaring fra middagstid. Om eftermiddagen og aftenen igen tiltagende skydække med lille sandsynlighed for svag regn hist og pist. På resten, letskyet til klart og perioder med højtliggende skylag. Temperaturer uden ændringer eller med lette fald ved kysterne. Moderat fald i mellem- og højtliggende områder, især om dagen. Det betyder 23 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Klar himmel, afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Nattetemperaturerne er stigende og dagstemperaturer med små ændringer, så den står på 31 til 34 grader og 20 til 25 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Brandsæson
Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange skovbrande rundt omkring. Den meget høje luftfugtighed i de seneste dage har dog hjulpet gevaldigt.
Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.
Spanien har indtil videre i år mistet mere end 400.000 hektar i skovbrande. Det er lidt større end Fyn og knap syv gange Bornholm!
Kan måske også interessere dig
Dansk nyhed rammer spanske medier - Kongen fem år væk - Status på udendørs rygeforbud - Hvad gemmer sig under sandstranden?
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Solsikkens land inviterer til tidligt efterårsflor
Nu bliver Spanien farvet gul af smukke solsikker.
Tag med til menneskehedens vugge
Spaniens arkæologiske perle er helt i særklasse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.