Vejret 25. februar
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/02/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag får vi noget ustadigt vejr i det meste af landet.
Kraftig vind eller perioder med det i Gibraltarstrædet, ved Alborán, sydøstkysten, Menorca, Empordà samt de galiciske og asturiske kyster.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I nordvest, den øvre Ebro-dal, den nordlige del af halvøen og Pyrenæerne vil nordenvinden give overskyet vejr og let nedbør i de tidlige morgentimer, som så vil aftage.
Samtidig vil et lavtryk over den sydvestlige halvdel af halvøen brede sig ned over den sydlige halvdel af halvøen, og med det kommer skyer, spredt regn og tordenbyger. De lejlighedsvise tordenbyger vil især ramme det sydvestlige område, Melilla og ved Gibraltarstrædet. De breder sig videre til de sydlige dele af Balearerne og til dels også den østlige del af Catalonien kan få regn sidst på dagen.
Der er sandsynlighed for calima til den sydlige halvdel af halvøen.
På grund af calimaen vil nedbøren sandsynligvis blive til mudderregn.
På De Kanariske Øer er det overskyet i de bjergrige egne med nedbør i nord og vekslende skydække i resten.
Dagstemperaturer vil stige i Extremadura, men falde på Balearerne og på resten af halvøen - især på den nordlige højslette og i dele af Ebro-dalen. Nattemperaturerne vil falde i bjergområderne i de centrale og nordlige dele af halvøen, mens de stiger i det sydøstlige indland. Kun få ændringer i resten. Frost i de cantabriske og iberiske bjerge, den østlige del af den nordlige højslette og Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet eller overskyet vejr med byger, som af og til er med torden. Temperaturer med små ændringer på 15 til 21 grader og otte til 14 i nat. Vind fra øst, der er noget kraftigere i den vestlige halvdel og med kraftige vindstød.
Gran Canaria
Mod nord og i de indre egne overskyet med let nedbør, som lokalt kan være kraftigere. I resten vekslende skydække med tendens til overskyet i de centrale timer. Temperaturer med små ændringer på 16 til 21 grader. Nordenvind, der er kraftig på de østlige og vestlige kanter, mens der er briser på sydkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende overskyet vejr med let nedbør. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne falder, hvilket lokalt vil være særligt mærkbart i de indre egne. Dermed havner vi på 14 til 18 grader og otte til 11 i nat. Ved kysten let vind fra nordøst og i resten svag vind fra øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.