Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nedbør til de fleste, og det kan blive en beskidt omgang

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 25/03/2024 - 07:00

Vejr og natur

Calima-varsel og markante temperaturfald.

Der varsles i dag et bemærkelsesværdigt fald i temperaturerne på stort set hele halvøen.

Der ventes fortsat calima og regn nogle steder, så der er igen risiko for mudderregn.

Der advares også om kraftig vind i perioder og kraftige vindstød ved Alboran, Gibraltarstrædet, det nordlige Navarra samt nordvest- og sydøstkysten.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

På halvøen og De Baleariske Øer forventes en tiltagende ustabilitet på grund af indflydelsen fra flere lavtrykscentre, og det betyder overvejende skyet eller overskyet himmel og praktisk talt udbredt nedbør, der bevæger sig fra syd til nord. 

Starten af dagen skulle det holde tørt i nordvest, men har bringer et nyt Atlanterhavslavtryk så nedbør om eftermiddagen. 

Med en vis usikkerhed forventes der kraftigere nedbør over et bredt område helt fra Andalusien til Navarra. Det kan blive ledsaget af tordenvejr i Alborán, på Balearerne, på den centrale og sydlige del af halvøen og sidst på eftermiddagen på den galiciske kyst. 

Der ventes sne i de nordlige bjerge og Sierra Morena og måske også i de centrale bjerge. 

På De Kanariske Øer vil det være overskyet i nord med tendens til nogen nedbør og skyet i perioder i syd, hvor det også kan komme til at dryppe lidt.

Calima-varsel for den sydøstlige halvdel af halvøen, Balearerne og i nogen grad også på De Kanariske Øer, men det ser endelig ud til at begynde at lette vestfra. Men calima og regn er som bekendt en beskidt duet, så der er igen fare for mudderregn - såkaldt 'barro'.

Temperaturerne forventes at falde næsten over hele linjen, men der varslet et markant fald om dagen på Atlanterhavssiden. Temperaturerne vil stige på De Kanariske Øer, ligesom det også sker om dagen i den østlige del af området ved Det Cantabriske Hav og om natten i nordøst. Der forventes frost i bjergene helt i nord.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med byger ledsaget af tordenvejr og mudderaflejringer, som lokalt kan være kraftige, mindre sandsynligt og hyppigt om aftenen. Calima-varsel, men det har dog tendens til at forsvinde i løbet af dagen. Temperaturerne falder generelt - lokalt mærkbart - til 15 til 21 grader og syv til 15 i nat.

Gran Canaria

Overskyet i perioder med lette byger, men mest regn i nord og de indre områder. Temperaturerne stiger lidt til moderat, især i de indre områder og ligger på 17 til 22 grader.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med udbredt nedbør, som kan give barro og være ledsaget af tordenvejr. Temperaturerne falder om dagen i det nordlige af provinsen og er uændrede i resten, så den står på 17 til 23 grader og 10 til 13 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.