Stigende temperaturer over næsten hele linjen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/10/2023 - 07:00
Vejr og natur
Sol til de fleste.
Varsler om lokalt kraftig eller vedvarende regn i Galicien, mens der advares om meget kraftige vindstød i Lugo, det vestlige Asturien og i bjergene på det sydøstlige af halvøen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En ny Atlanterhavsfront forventes at trænge ind over den nordvestlige del af halvøen, og det giver skyet eller overskyet himmel i Galicien og det vestlige Cantabriske Hav med nedbør, som lokalt kan være kraftig eller vedvarende i det vestlige Galicien. På resten af Atlanterhavssiden og den nordøstlige del af halvøen forventes skyet eller delvis skyet himmel med let regn.
I Middelhavsområdet forventes der ingen nedbør og letskyet himmel eller perioder med mere overskyet himmel.
På De Kanariske Øer er der overskyet over de nordlige dele, og det kan ikke udelukkes, at der kan falde lidt regn i de højtliggende områder der. Letskyet til klart i de sydlige dele.
Temperaturerne vil stige over hele linjen, bortset fra om natten på den østlige del af halvøen og på De Baleariske Øer, og dagstemperaturerne på De Baleariske Øer forbliver uændrede eller falder let. Svag frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Vekslende skydække og der kan komme nedbør i den vestlige tredjedel og i den nordlige halvdel. Temperaturerne vil stige, lokalt mærkbart, så den står på 20 til 25 grader og 13 til 17 i nat.
Tag med Pia Bruun på udflugt. Læs mere HER.
Gran Canaria
Overskyet i nord og i det indre af den sydvestlige del, hvor der om eftermiddagen er mulighed for let regn. Letskyet i resten. Temperaturerne stiger generelt en smule til 22 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet med mellemrum. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende, og dermed lander vi på 23 til 28 grader og 12 til 16 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.