Fortsat nogenlunde klart vejr i syd
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/10/2024 - 07:00
Vejr og natur
Varsler om kraftige byger i nord.
Varsler om byger og tordenvejr med sandsynlighed for lokalt kraftige byger på den nordøstlige del af halvøen.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En front forventes at krydse halvøen og give skyet eller overskyet himmel med praktisk talt udbredt nedbør, når den bevæger sig fra vest til øst, men der er så også tendens aftagende skydække efter dens passage. Den forventes at nå Balearerne i slutningen af dagen, hvor lejlighedsvise byger ikke kan udelukkes.
Der forventes lokalt kraftige byger i den østlige del af områderne langs Det Cantabriske Hav, den øvre Ebro-dal, Navarra, Aragón og Lérida, men det kan heller ikke udelukkes, at der kommer en god sjat i resten af Catalonien.
Til gengæld er nedbør mindre sandsynlig og i hvert fald mindre intens i den helt vestlige del af Castilla y León, Extremadura og Andalusien samt på den sydøstlige del af halvøen og ved Alborán.
Der er mulighed for snefald i de nordvestlige bjerge, hvor snegrænsen hurtigt falder fra 2.500 til 1.200-1.600 meter, samt på toppen af Pyrenæerne.
På De Kanariske Øer er der overskyet himmel over de nordlige, højtliggende dele med sandsynlighed for let nedbør, og overvejende letskyet til klar himmel over resten.
Temperaturerne stiger i Middelhavsområdet og falder generelt i resten af landet, men især i Galicien, Cantabrien og det nordlige højland. Kun små ændringer på De Kanariske Øer.
Med faldet kan der forekomme svag frost i bjergene på den nordvestlige del af halvøen.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel med let til moderat nedbør, mere sandsynligt fra om eftermiddagen og frem. Temperaturerne er uændrede, bortset fra et fald i minimumstemperaturerne i de vestlige områder, så den står på 20 til 24 grader og 10 til 17 i nat.
Gran Canaria
I nord er der skyet himmel med opklaring om eftermiddagen og muligvis lette til lejlighedsvise byger i slutningen af dagen. Andre steder letskyet eller klart, dog med nogle skyer om morgenen. Let calima, som især påvirker indlandet og højderne i løbet af dagens første halvdel. Temperaturer på 21 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet med spredte byger, der bevæger sig fra vest til øst, lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 22 til 25 grader og 12 til 15 i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.