Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

April er forvirret og tror, den hedder juli…

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/04/2023 - 07:00

Vejr og natur

Tid til en strandtur!

Varsler om betydelige stigninger i dagstemperaturerne i det indre af den sydlige tredjedel af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

På den nordlige del af halvøen vil der fortsat være overskyet med svag nedbør i den nordvestlige del af Galicien i begyndelsen af dagen. Der er også mulighed for byger i løbet af eftermiddagen i Pyrenæerne. 

Overvejende højtliggende skyer i dagtimerne i andre dele af den nordlige halvdel, og letskyet med højtliggende skyer eller klart over Balearerne og den sydlige halvdel af halvøen. 

På De Kanariske Øer letskyet med enkelte perioder med lavthængende skyer. 

Lavthængende skyer og morgentåge til det indre af Galicien, omkring de cantabriske bjerge, det nordlige Castilla y León samt Balearerne. Skyet i perioder over den nedre del af Ebrodalen. 

Dagstemperaturerne falder i Middelhavsområdet og stiger i resten af landet og overstiger 34/36 grader i det indre af den sydlige tredjedel af halvøen og 36/38 grader i den nedre del af Guadalquivir. 

Nattemperaturerne vil også generelt stige, selv om der kun sker små ændringer eller mindre fald i områderne ved den nedre del af Ebrodalen, i det østlige Cantabrien og på den nordlige højslette. Vi kommer nok ikke under 18/20 grader ved Alborankysten.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel. Ved kysten periodevis lavtliggende skyer eller tåge - særligt om aftenen. Temperaturerne stiger til 28 til 34 grader og 16 til 20 i nat. Let vind fra skiftende retninger med vindstød fra øst i løbet af eftermiddagen.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Letskyet eller klart vejr med en del højtliggende skyer i dagens anden halvdel  og overskyet i perioder i lavtliggende områder i nord tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen. Let stigende temperaturer hele døgnet, så den står på 19 til 24 grader. Nordenvinden aftager til svag i løbet af formiddagen og de centrale timer, men den tager til igen om eftermiddagen, og det kan betyde kraftige vindstød på de østlige og vestlige sider sidst på dagen. Briser på nord- og sydkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet og med perioder med højtliggende skyer - især om eftermiddagen. I kystområderne sandsynlighed for lavtliggende skyer eller tågebanker om morgenen. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er faldende, så vi landet på 24 til 32 grader og 14 til 16 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, men primært østenvind fra midt på dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.