Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tropisk storm laver fortsat ballade på De Kanariske Øer

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 26/09/2022 - 07:00

Vejr og natur

Lunere i nord, køligere i syd og regn mange steder.

Vedvarende og stedvis kraftig regn til de vestlige af De Kanariske Øer. Lokalt kraftig nedbør med torden til Alicante, Valencia og Balearerne. 

Der advares også om perioder med kraftig vind ved nordvestkysten og på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På De Kanariske Øer vil den tropiske storm Hermine fortsat give skyet eller overskyet vejr med byger og tordenvejr, som vil være vedvarende og lokalt kraftige på Gran Canaria og de vestligste øer. På resten af øgruppen forventes nedbøren at være af mindre intensitet. 

I den nordlige del af Galicien og det cantabriske område skyet eller overskyet med nedbør. 

Også skyet vejr med byger og lokalt kraftige tordenbyger i dagens første halvdel på Balearerne, Alicante og det sydlige Valencia med tendens til at klare op i løbet af eftermiddagen, men i Alicante og på de vestlige af Balearerne kan de blive reaktiveret i løbet af eftermiddagen. 

Skyet på resten af den nordlige og sydlige tredjedel af halvøen med sandsynlighed for enkelte regn- eller tordenbyger af svagere karakter i den østlige del af Castilla-La Mancha, Almería og Murcia.

Dagstemperaturerne vil falde på den sydlige del af halvøen og stige på den nordlige halvdel. Kun få termiske ændringer på øgrupperne. Overvejende fald i nattemperaturerne - muligvis endda sæsonens første frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet med lavthængende morgenskyer. Om dagen overskyet i de indre egne med chance for enkelte byger i bjergene. Temperaturerne falder til 23 til 26 grader og 12 til 18 i nat. Vind fra vest, der er svag i de indre egne. Lejlighedsvis kraftig vestenvind ved kysten.

Gran Canaria

Skyet eller overskyet med byger, der af og til er kraftige eller meget kraftige og vedvarende med torden - især på den østlige side om formiddagen, men uvejret aftager om eftermiddagen. Herefter ophører også myndighedernes alarmberedskab.

Temperaturer med små ændringer på 21 til 25 grader. Moderat østenvind, der frisker en del op med mellemrum. 

Alicante-provinsen

Skyet med byger lejlighedsvis ledsaget af torden og stedvis kraftige byger, men de aftager i løbet af eftermiddagen, og der kommer nogen opklaring. Nattemperaturerne er svagt faldende, og dagstemperaturerne har kun ændret sig lidt, så vi havner på 20 til 26 grader og 13 til 17 i nat. Vind fra nord og nordvest på kysten i begyndelsen af dagen, som så drejer i skiftevis syd og vest i anden halvdel af dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.