Udsigt til mudderregn
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/04/2022 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag varsles der mere ustabilt og køligere vejr, og der kan igen komme noget af det irriterende ‘barro’.
I dag advares der om lokale, kraftige byger og tordenbyger til den østlige halvdel af halvøen.
Da der kan være calima i luften, kan det altså resultere i mere af den irriterende mudderregn ‘barro’, men det bliver dog slet ikke i samme grad, som malede landet brunt for et par uger siden.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Et lavtryk vest for Galicien resulterer i overskyet himmel over stort set hele halvøen med udbredte regn- og tordenbyger. Med en vis usikkerhedsmargin forventes der lokalt kraftige byger i dele af den østlige halvdel af halvøen, mens de i den sydvestlige og nordøstlige del af halvøen samt på Balearerne vil være mindre sandsynlige og svagere.
På De Kanariske Øer er der overskyet i de nordlige, højtliggende egne og letskyet i resten.
Snegrænsen ligger nu på 1.800/2.000 meter i den nordvestlige del af halvøen og over 2.000 meter på resten af halvøen.
Dagstemperaturerne falder undtagen i den vestlige halvdel af Andalusien, Pyrenæerne, Catalonien, Balearerne og De Kanariske Øer, hvor de forbliver uændrede. Lokalt vil faldet være ret markant i dele af den østlige halvdel af fastlandet. Nattemperaturerne stiger på den nordøstlige halvdel af halvøen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Perioder med overskyet himmel med byger af og til - især i de indre egne om eftermiddagen, hvor det af og til kan blive med torden. Nedbøren kan være ledsaget af mudderaflejringer i dagens første halvdel, da der ventes let calima i de tidlige morgentimer. Minimumstemperaturerne er uændrede, maksimumstemperaturerne stiger, så vi landet på 17 til 23 grader og syv til 14 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, som bliver noget kraftigere på vestkysten i løbet af eftermiddagen.
Gran Canaria
I nord skyet med tendens til overskyet i de centrale timer og lejlighedsvise lette regnbyger om morgenen. På resten af øen letskyet til klart vejr med enkelte skyer i løbet af formiddagen. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 17 til 22 grader. Vind fra nord, som drejer i nordøstlig retning i løbet af morgenen og tage til i nordvest og sydøst, hvor der forventes kraftig vind i perioder i dagens anden halvdel. Briser på sydvestkysterne.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet med nedbør og stedvis kraftige byger med torden. Risiko for nedsat sigtbarhed i højtliggende områder på grund af calima. Minimumstemperaturerne er svagt stigende eller uændrede, og maksimumstemperaturerne falder lokalt mærkbart, så den står på 16 til 20 grader og 10 til 13 i nat. Svag vind fra skiftende retninger.
Kan måske også interessere dig
Ny platform samler Spaniens udfordrende aktivitetstilbud
Over 1.000 oplevelser, hvis du eksempelvis er til drageflyvning, rafting, canyoning ballonflyvning etc.
Spansk minister-besøg i Danmark: Advarer om særligt ekstreme skovbrande og giver status på migration
Fernando Grande-Marlaska lræver større europæisk samarbejde.
Flodtur med den for evigt knastørre bikini
Let tur for de fleste, men husk at bestille en taxi på forhånd...
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.