Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Varmen fortsætter, men lidt ustadigt i nord

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/04/2023 - 07:00

Vejr og natur

April lakker mod enden på den helt lune måde.

Varsler om meget høje temperaturer i de indre dele af den sydlige halvdel af halvøen, men især omkring Guadalquivir- og Guadiana-floderne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes fortsat stabilt vejr i det meste af landet, men som følge af en Atlanterhavsfront vil der over det meste af den nordvestlige del af halvøen være overskyet og i løbet af dagen vil der være mellem- og højtliggende skydække over dele af den sydøstlige ende af fastlandet og i Middelhavsområdet. Enkelte byger kan ikke udelukkes i de catalanske Pyrenæer. 

På De Kanariske Øer er der klar himmel, men i perioder er der højtliggende skyer og nogle lavthængende skyer om morgenen over de nordlige dele af øerne. 

Der er sandsynlighed for lavthængende skyer og morgentåge over den øvre del af Ebrodalen, det vest- og nordlige af Galicien, dele af nordvestkysten, Balearerne og øst for Alborán. 

Varsel om let calima til den sydlige del af halvøen. 

Dagstemperaturerne vil fortsat stige på næsten hele halvøen og Balearerne og vil overstige 34/36 grader i det meste af det indre af den sydlige halvdel af halvøen og 36/38 grader i Sevilla og Córdoba. Nattemperaturerne vil også generelt stige, bortset fra den sydøstlige del af halvøen og i Pyrenæerne, hvor der kun sker små ændringer eller lette fald. Vi kommer nok ikke under 18/20 grader i den sydlige del af Andalusien og den nedre del af Guadalquivir. 

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med lidt mellem- og højtliggende skyer. Ved kysten af og til lavthængende skyer eller tåge. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne falder let ved kysten og er uændrede i indlandet. Dermed lander vi på 27 til 33 grader og 17 til 20 i nat. Svag vind fra skiftende retninger.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Letskyet eller klart, dog overskyet i perioder i lavtliggende områder i nord. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende på 20 til 24 grader, men lokalt kan vi ryge helt op på 32 grader i de indre områder i syd og vest. Moderat vind fra nord.

Alicante-provinsen

Klar himmel og af og til højtliggende skyer. Om morgenen lavthængende skydække og sandsynlighed for tåge ved kysten og i de nærliggende områder. Temperaturerne er meget høje for årstiden og ligger på 24 til 31 grader og 13 til 16 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men fra øst i anden halvdel af dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.