Mulighed for sne på stranden blandt andet i Alicante, mens Balearerne er i rød alarm!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/02/2023 - 07:00
Vejr og natur
Områder i 10 regioner er i alarmberedskab for sne, kulde, bølger og blæst.
Risiko for kraftig og/eller vedvarende nedbør ledsaget af tordenvejr på Balearerne og i det østlige Catalonien. Forventninger om snefald i stort set alle højder på den nordøstlige tredjedel af halvøen og på Balearerne. Særligt sidstnævnte kan få en ordentlig omgang sne, og myndighederne har derfor aktiveret højeste alarmberedskab fra frokosttid og frem til klokken ni i morgen.
Dagens alarmer i de 10 regioner. Klik HER for flere detaljer
Der varsles også markant faldende temperaturer med udbredt frost i halvøens indre egne og på Balearerne og mere kraftig frost i bjergområderne.
Endeligt advares der også om kraftig vind eller meget kraftige vindstød på den nordøstlige del af halvøen, ved Galiciens nordvestkyst, på halvøens sydøstlige del, det nordlige af Balearerne og ved Alboran.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet i nord, den øvre Ebrodal og Balearerne med generelt let nedbør undtagen det østlige Catalonien og Balearerne, hvor der lokalt kan falde kraftig regn, og på Balearerne kan det også være vedvarende og med torden.
Letskyet eller klart i resten.
På De Kanariske Øer overskyet med sandsynlighed for lidt nedbør i de nordlige dele, og om eftermiddagen nogle byger også til de sydlige.
Snegrænsen buldrer nedad i dag, og på den nordøstlige halvdel af halvøen ligger den på mellem nul og 200 meter og på Balearerne mellem 200 og 400 meter, så der er udsigt til nogle ret særprægede feriebilleder i dag med snehvide strande.
Temperaturerne falder generelt, men især på den østlige tredjedel af halvøens indre egne. Svag frost i stort set hele halvøens indre egne og på Balearerne, mens der kommer mere intens frost på den nordlige halvdel og tung frost i bjergområderne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet vejr. Temperaturerne falder til ni til 17 grader og ned mellem en og ni grader i nat - koldest i Antequera og Ronda - let frost i de højtliggende områder. Let vind fra nordvest, der er aftagende i løbet af eftermiddagen.
Gran Canaria
Overvejende overskyet vejr i nord om morgenen med mulighed for svag og lejlighedsvis nedbør, og også tiltagende skydække i syd om eftermiddagen, hvor enkelte nedbørsmængder ikke er udelukket. Letskyet eller klart sidst på dagen.
Temperaturer med få ændringer på 16 til 21 grader. Let til moderat vind fra nord, der er kraftigere på de vestlige og østlige sider og med stedvis kraftige vindstød.
Alicante-provinsen
Letskyet i starten af dagen og efterhånden tendens til overskyet i perioder med sandsynlighed for nedbør i den nordøstlige del af landet, som kan falde som sne.
Alicante er faktisk et af de steder, hvor meteorologerne varsler, at snegrænsen kan komme helt ned på nul meter! Det betyder altså mulighed for sne på stranden i dag! Temperaturerne falder til seks til 13 grader og helt ned mellem minus to og fire plusgrader i nat. Let vind fra nordvest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.