Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Faldende temperaturer de fleste steder

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/09/2024 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat ustadigt i nord og på Balearerne.

Varsler om perioder med kraftig vind og/eller meget kraftige vindstød ved den cantabriske kyst, Ampurdán, De Baleariske Øer og Almerías kyst. 

Der advares også om lokalt kraftig og/eller vedvarende regn i den østlige del af Det Cantabriske Hav.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront forbundet med stormen Aitor forventes at blive færdig med at krydse halvøen og Balearerne, og det betyder overskyet himmel fra de tidlige timer over centrum, den sydlige tredjedel og øerne samt nedbør i dele af Andalusien og Strædet, men vi kan heller ikke udelukke spredt nedbør i de centrale bjerge. Der er dog generelt tendens til at aftage efterhånden. 

Når fronten et smuttet, ventes overskyet himmel over den nordlige tredjedel og nedbør i Galicien, det cantabriske område, det nordlige af De Iberiske Bjerge, Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien. Det vil generelt have tendens til at aftage mod slutningen af dagen undtagen i det østlige af områderne langs Det Cantabriske Hav, hvor lokalt kraftige og/eller vedvarende byger ikke kan udelukkes længst mod øst. 

I resten af landet bliver det overskyet i perioder, men tendens til letskyet sidst på dagen. 

På De Kanariske Øer forventes der overskyet himmel i perioder i nord, hvilket kan give let regn, og ellers letskyet himmel over resten af øerne.

Snegrænse: Lille mulighed for at akkumulere en til to centimeter i højder omkring 1.800/2.200 meter i Pyrenæerne.

Temperaturerne forventes at falde over hele linjen, undtagen på De Kanariske Øer og i dele af det sydlige Middelhavsområde, hvor de kun ændrer sig lidt. Faldene vil være særligt mærkbare i de nordøstlige områder og maksimumtemperaturerne i de nordvestlige bjerge. Svag frost er sandsynlig i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel med let nedbør i de indre egne i løbet af dagens første halvdel, mere sandsynligt og kraftigt i bjergene tidligt om morgenen, men efterhånden letskyet om eftermiddagen. Morgentåge i bjergene. Faldende temperaturer, dog lokalt uændrede minimumstemperaturer. Dermed lander vi på 24 til 31 grader og 15 til 23 i nat.

Gran Canaria

Indledningsvis skyet i nord, men det bliver letskyet fra middagstid og fremefter. På resten af øen letskyet til klart. Minimumstemperaturerne er svagt stigende inde i landet, men ellers kun små ændringer. så vi ligger på 22 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Faldende temperaturer til 26 til 32 grader og 15 til 21 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.