Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Køligt og ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 28/04/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Endnu en dag med ret ustabilt vejr mange steder, men solen titter også frem her og der.

I dag varsles der lokale, kraftige regn- og tordenbyger til de sydøstlige dele af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På det meste af halvøen og de vestlige af Balearerne er der overskyet med byger og tordenvejr. Det mest kompakte skydække og de kraftigste regnfald vil bevæge sig fra nordøst til sydvest. De kan lokalt som nævnt være kraftige i det sydøstlige af halvøen. 

I den vestlige tredjedel, i dele i Catalonien og på resten af Balearerne vil der være overskyet i perioder, og nedbør er usandsynligt. 

På De Kanariske Øer er der overskyet over de nordlige, bjergrige egne og ellers generelt højtliggende skyer, der i løbet af dagen strækker sig fra vest til øst.

Dagstemperaturerne vil stige på den vestlige tredjedel af halvøen og i Ebro-dalen, mens de falder på den sydøstlige del. Kun få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Overskyet i perioder, men efterhånden mere overskyet med lejlighedsvise tordenbyger, som lokalt kan være kraftige og ledsaget af hagl. Temperaturerne er uændrede, bortset fra lokale fald om dagen i de indre egne. Dermed havner vi på 16 til 21 grader og otte til 13 i nat. Vind fra skiftende retninger med tendens til østenvind på kysten i løbet af eftermiddagen.

Gran Canaria

Mod nord mest overskyet med opklaring i de indre egne i de centrale timer. Andre steder letskyet eller klart. Højtliggende skyer i dagens anden halvdel. Temperaturer med små ændringer på 18 til 21 grader. Vind fra nordøst med perioder med kraftige vindstød på de sydøstlige og nordvestlige kanter og på den vestlige spids, hvor der er en sandsynlighed for lejlighedsvis meget kraftige vindstød - især i de centrale timer. Briser på den sydvestlige kyst.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med byger, som stedvis kan være kraftige og med torden. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 14 til 20 grader og ni til 13 i nat. Vind fra nord og øst, der er moderat ved kysten og svag i de indre egne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.