Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endnu en ualmindeligt lun dag

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 28/04/2023 - 07:00

Vejr og natur

Lidt ustadigt i nord.

Der varsles fortsat meget høje temperaturer for årstiden, undtagen i Cantabrien og på Valencias kyster, hvor vi er på mere normale niveauer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Vekslende skydække tiltagende til overskyet i den nordlige del af Galicien og i Cantabrien med mulighed for let regn. 

Letskyet over Balearerne og resten af halvøen, men efterhånden lidt flere skyer og mulighed for enkelte svage og lokale regn- eller tordenbyger i nordvest, Pyrenæerne, de iberiske og sydøstlige bjerge. 

På De Kanariske Øer vil der være overskyet i perioder over de nordlige dele og letskyet i de sydlige.

Calima-varsel nær Alborán.

Dagstemperaturerne vil stige på Balearerne og i de indre områder på det østlige af halvøen, men vil falde i det nordlige Galicien, Cantabrien og næsten hele Extremadura. Nattemperaturerne vil stige i det meste af halvøens østlige, indre egne. Kun få ændringer i resten af landet. Varmest forventes det at blive i Guadalquivir-dalen med over 35 grader og sandsynligvis noget lignende i områder i La Mancha og de østlige, indre dele af Andalusien.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel og perioder med højtliggende skyer. Ved kysten forventes der perioder med lavthængende skyer eller morgentåge. Temperaturerne stiger, bortset fra uændrede nattemperaturer ved kysten, så den står på 27 til 34 grader og 17 til 20 i nat. Svag vind fra øst, men noget kraftigere i Antequera-området.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Klar himmel og perioder med højtliggende skyer. Skyet i de tidlige morgentimer i de lavtliggende områder i nord og syd under 400 meter. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende og ligger på 20 til 25 grader. Svag vind fra nord, som tager til i løbet af eftermiddagen i øst og vest. Briser på syd- og nordkysten.

Alicante-provinsen

Perioder med højtliggende skyer. Om morgenen lavthængende skyer langs kysten. Temperaturer meget høje for årstiden og stigende til 25 til 32 grader og 14 til 18 i nat. Let vind fra nordøst ved kysten og aftagende til svag om eftermiddagen. I resten af landet svag vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.