Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt mere ustadigt i nordvest

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 28/08/2024 - 07:00

Vejr og natur

Vekslende skydække her og der.

Varsler om høje temperaturer på dele af den sydlige halvdel af fastlandet og i dalene i nordøst. Der ventes i øvrigt et bemærkelsesværdigt fald i maksimumstemperaturerne i de indre områder af Baskerlandet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En front nærmer sig det helt nordvestlige del af halvøen, og det giver overskyet himmel i Galicien og den vestlige ende af Det Cantabriske Hav og sandsynlighed for let nedbør i det nordlige Galicien uden at udelukke det i resten af Galicien og den vestlige del af Asturien. 

I resten af det cantabriske område forventes overskyet himmel i perioder. 

Der forventes også lavthængende morgenskyer i områder i Catalonien, Levanten, Gibraltarstrædet og Alborán. 

Overvejende klar himmel eller perioder med højtliggende skyer på resten af halvøen og Balearerne, og om eftermiddagen flere skyer over de indre dele af den østlige tredjedel, det sydlige højland og de centrale bjerge. 

Byger ledsaget af lejlighedsvist tordenvejr er ikke udelukket i De Iberiske Bjerge og Pyrenæerne samt i de sydøstlige bjergkæder. 

På De Kanariske Øer forventes mellem- og højtliggende skyer - muligvis med nogle byger i de bjergrige områder og lejlighedsvise tordenbyger på Tenerife.

Maksimumstemperaturerne vil falde i områderne langs Det Cantabriske Hav, det vestlige Andalusien, lokalt mærkbart i indlandsområderne i Baskerlandet, og de vil stige i indlandsområderne i det østlige Andalusien, mens de på resten af halvøen og på øerne ikke ændrer sig videre. 

Vi kan nå 35 grader i indlandsområderne på den sydlige halvdel af halvøen og i de indre områder af Ebro-dalen, og vi kan ikke udelukke at ramme 38 grader i dele af Guadalquivir, Guadiana og Tagus. 

Minimumstemperaturerne vil stige i Ebro-dalen og den helt nordøstlige del, mens de falder i indlandsområderne i vest.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, kun afbrudt af perioder med lavthængende skyer og morgentåge ved kysten. Calima-varsel fra eftermiddagen og frem. Uændrede temperaturer på 29 til 32 grader og 19 til 24 i nat.

De Kanariske Øer

På Lanzarote, Fuerteventura og den nordlige del af Gran Canaria overvejende overskyet, men skylaget er mere kompakt i de tidlige og sene timer og med udbredt opklaring om eftermiddagen. På resten af øen er der mellem- og højtliggende skyer i perioder, men der er tendens til at være letskyet eller klart efter middag.

Lille mulighed for lette og lejlighedsvise byger på de vestlige øer i løbet af dagens første halvdel. I de bjergrige områder er temperaturerne uændrede eller svagt faldende ved kysterne, svagt til moderat faldende i indlandet og højlandet. Temperaturerne ændres kun lidt på Lanzarote og Fuerteventura. Generelt ligger vi på 20 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Stort set klar himmel. Minimumstemperaturerne er svagt stigende eller uændrede, mens maksimumstemperaturerne kun ændres lidt, så den står på 31 til 33 grader og 19 til 23 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.