Tåget en del steder
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 29/01/2024 - 07:00

Vejr og natur
Fortsat varmt for årstiden.
Varsler om morgentåge på den nordlige højslette, i Ebro-dalen, de nordøstlige dale og lokalt i sydøst.
Temperaturerne er høje for årstiden.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det meste af landet vil fortsat nyde godt af et højtryk, der giver overvejende letskyet himmel med mellem- og højtliggende skyer, der bevæger sig østover. Kun når en svag Atlanterhavsfront nærmer sig vest for halvøen, bliver det mere skyet over den nordvestlige del af landet, hvor der kan falde regn i dagens anden halvdel i den vestlige del af Galicien.
Perioder med lavthængende skyer i Middelhavsområdet og de nordlige dele af de bjergrige egne på De Kanariske Øer. Der kan lokalt komme noget lokal nedbør i Strædet, området mellem Valencia og Alicante, den nedre del af Ebro-dalen og Ampurdán.
Lavthængende skyer eller morgentåge, som kan være vedvarende på den nordlige højslette, Ebro, de nordøstlige dale og dele i sydøst.
Varsel om calima på De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne vil falde på den østlige halvdel af halvøen, og nattemperaturerne vil stige i Asturien, Girona og på Balearerne, men ellers ikke de større ændringer i resten. Temperaturerne vil fortsat være høje for årstiden. Frost i Pyrenæerne og lokalt i andre bjerge på den nordlige halvdel.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet himmel med mellem- og højtliggende skyer. Perioder med lavthængende skyer ved kysten og let regn længst mod vest. Morgentåge eller dis ved kysten og i det østlige indland. Nattemperaturer med små ændringer, mens dagstemperaturerne er faldende, og dermed lander vi på 16 til 19 grader og otte til 13 i nat.
Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.
Gran Canaria
Klar himmel med calima, der dog efterhånden er aftagende. Temperaturerne er uændrede, bortset fra et lille fald på de nordlige kanter, så det hedder 17 til 23 grader.
Alicante-provinsen
I syd vekslende skydække og i resten overvejende skyet himmel med sandsynlighed for morgentåge og måske lokalt vedvarende tåge i de indre områder. Svage og lejlighedsvise byger er heller ikke udelukket i de sene timer omkring La Nao-odden. Temperaturerne er uændrede, bortset fra et fald om dagen i de indre egne, og dermed står den på 13 til 19 grader og fem til ni i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.