Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt ustabilt, men varmere igen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/07/2022 - 07:00

Vejr og natur

Mange steder tager temperaturerne igen et hak opad.

På halvøen varsler om høje dagstemperaturer i de indre dele af den sydlige halvdel, mens der advares om kraftige byger til den nordøstlige del og perioder med kraftig blæst på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I den nordlige del af Navarra og Aragon skyet eller overskyet med regn- og tordenbyger, som lokalt kan være kraftige tidligt om morgenen og op ad formiddagen, men senere klarer det op. 

I løbet af eftermiddagen vil der udvikle sig skyer i de centrale og østlige dele af halvøen, og det giver igen regn- og tordenvejr i Aragon, Catalonien og den nordlige del af Valencia. 

Enkelte regn- og tordenbyger er heller ikke udelukket i de sydøstlige bjerge. 

I Cantabrien bliver der mere overskyet i løbet af dagen, og det kan give let nedbør. 

På en stor del af den østlige tredjedel af halvøen vil der i perioder være lavthængende morgenskyer. 

Overvejende letskyet eller klart vejr til resten af halvøen. 

På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele med sandsynlighed for lette byger til de højtliggende egne.

Calima-varsel på de østlige af De Kanariske Øer, Balearerne og i Melilla. 

Dagstemperaturerne stiger i den sydvestlige del af Galicien, det catalanske indland og dele af Andalusien, mens de falder på den nordøstlige del af den nordlige højslette, de vestlige Pyrenæer og i Ebro-dalen. Kun få ændringer i resten. Nattemperaturerne stiger i Guadalquivir og på det meste af den nordlige tredjedel.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel med undtagelse af lavtliggende skyer og morgentåge ved kysten og måske noget havgus. Temperaturerne stiger igen, så vi rammer 30 til 37 grader og 22 til 24 i nat. Svag vind fra vest på vestkysten og let vind fra skiftende retninger og brise i resten.

Gran Canaria

I den nordlige del overvejende overskyet vejr med mulighed for lejlighedsvis støvregn tidligt om morgenen og igen om eftermiddagen. På resten af øen letskyet til klart. Risiko for let calima i højtliggende områder om eftermiddagen. Temperaturer med små ændringer på 21 til 25 grader. Moderat vind fra nordøst med kraftige vindstød i perioder på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet i perioder og muligvis lokal tåge om morgenen i de indre egne, men ellers klart. Temperaturer med kun få ændringer og fortsat meget høje nattemperaturer i kystområderne. Det betyder 33 til 35 grader og 20 til 22. Let vind fra skiftende retninger, dog primært fra øst om eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.