Regn, torden og skybrud i Sydeuropa: Rød alarm i ét område
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/10/2025 - 06:23
Vejr og natur
Kraftig nedbør rammer Extremadura og Andalusien.
Lavtryk over det sydvestlige Spanien giver en god omgang uvejr. Det betyder med andre ord, at der ventes kraftig regn, torden og risiko for skybrud kysterne.
- Vedvarende regn og lokalt kraftige regnskyl i Extremadura og det vestlige Andalusien, som kan blive ledsaget af tordenvejr, der ved kysterne i Cádiz-bugten kan give skybrud og måske små skypumper. I dele af Huelva, Andalusien, har myndighederne aktiveret højeste alarm for udsigt til 60 mm nedbør i timen og op til 120 mm på 12 timer. Varslet gælder indtil klokken 21:00.
- Der varsles også meget kraftige vindstød ved kysten i Cádiz-bugten og i højtliggende områder af den sydvestlige del af fastlandet.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Et lavtryk over den sydvestlige del af Den Iberiske Halvø giver ustabilt vejr med overskyet eller letskyet himmel over halvøen og De Baleariske Øer med udbredt nedbør i den vestlige halvdel af fastlandet og noget mere spredt i centrum og nordøst. Der forventes heldagsregn i det sydvestlige Castilla y León, Extremadura, Sistema Central, det vestlige Castilla-La Mancha og vestlige Andalusien, samt på de sydlige andalusiske kyster om eftermiddagen.
Det er sandsynligt, at de er lokalt kraftige og med torden i bjergområder og nærliggende egne på den sydvestlige del af Den Iberiske Halvø samt i Strædet-området, hvor der kan falde betydelige mængder.
Der kan ikke udelukkes skybrud eller små skypumper ved kysterne i Cádiz-bugten.
På De Kanariske Øer er der overskyet himmel med svag nedbør.
Dagstemperaturerne falder i det vestlige af højlandene, det vestlige Andalusien, De Iberiske Bjerge og Pyrenæerne, mens de stiger ved kysterne i Galicien, Cantábrico, Middelhavet og De Baleariske Øer.
Nattemperaturerne vil generelt stige på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer - særligt bemærkelsesværdige i det sydlige højland.
Temperaturerne falder på De Kanariske Øer bortset om natten på Fuerteventura og Lanzarote, hvor der ventes lette stigninger.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet himmel ledsaget af udbredt svag til moderat nedbør og lejlighedsvis ledsaget af torden. Lokalt kraftige og vedvarende byger i den vestlige halvdel af provinsen, og vi kan ikke udelukke, at de lokalt er meget kraftige ved kysten. Temperaturer med få ændringer på 19 til 24 grader og 15 til 19 om natten.
Historiens vingesus: Málaga bag facaden med Pia Bruun. Lokalguide viser sider af Málaga, som du (måske) ikke kender! Læs mere HER
Gran Canaria
Letskyet med både højtliggende og lavthængende skyer - muligvis svag regn på vestsiden og i indlandet af øst- og sydsiderne i løbet af eftermiddagen. Temperaturer med få ændringer på kysterne og lette fald i indlandsområder, så den står på 22 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet himmel med tendens til gråvejr og muligvis svag, spredt nedbør. Temperaturer i stigning, men særligt om natten, så vi lander på 23 til 26 grader og 13 til 16 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Distraherede fodgængere og uforsigtige bilister
Sådan forklares det høje antal påkørsler i Madrid, Canarias og Galicia.
Klar til et mindre velholdt landhus?
At starte forfra i et gammelt landhus: ″Vi havde altid drømt om at renovere et sted, der allerede havde haft et tidligere liv″
Madrid på en ny måde: Oplev den fra byens parker
En rute viser 10 udsigtspunkter med panoramablik på hovedstadens 'skyliners'.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















