Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Op til 35 grader nogle steder!

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/09/2023 - 07:00

Vejr og natur

Pak strandtasken: Mini-sommeren er over os.

Varsler om perioder med stærk østenvind i området omkring Gibraltarstrædet. 

Men hovedpersonen i dag er dog alligevel temperaturerne, der ligger over de normale niveauer for årstiden med over 35 grader i dalene på den sydvestlige del af halvøen.

Generelt er temperaturerne fem til 10 grader varmere end normalt for denne tid af året.

Dermed oplever vi en såkaldt 'veroño', der er en populær sammenblanding af verano (sommer) og otoño (efterår), så altså en slags efterårssommer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes stabilt vejr på hele halvøen og De Baleariske Øer med letskyet eller klar himmel og højtliggende skylag i perioder. 

I Galicien og det vestlige af nordvestkysten forventes der dog overskyet himmel eller lavhængende skyer i perider, som vil brede sig til resten af nordvest i løbet af dagen, mens det vil være letskyet eller klart det vestlige Asturien. Skyerne kan også kaste lidt let regn eller støvregn af sig i det nordlige Galicien og ved kysterne i Cantabrien og det østlige Asturien. 

Der forventes også perioder med lavthængende skyer om morgenen på Balearerne og i Middelhavsområdet på halvøen. 

På De Kanariske Øer vil der være lavthængende skyer i begyndelsen af dagen over de nordlige, højtliggende dele og letskyet over resten.

Spredte morgentågebanker er sandsynlige på Middelhavets kyster på fastlandet og de Baleariske Øer, især på Menorca og omkring den nedre Ebro, såvel som i Galicien og det vestlige Asturien. De forventes også i de sene timer i resten af det kantabriske område. Calima er ikke udelukket på de østlige Kanariske Øer i løbet af dagen.

Nattemperaturerne har tendens til at stige en smule. Dagstemperaturerne falder i det cantabriske område og det nordlige Galicien og stiger i resten, men mere markant på den vestlige tredjedel af halvøen og i indlandet på De Kanariske Øer. Vi forbliver over de normale niveauer for årstiden og overstiger faktisk 35 grader i dalene i den sydvestlige del af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel, bortset fra nogle lavthængende skyer om morgenen ved kysten. Temperaturerne er uændrede eller stiger en smule, så vi lander på 27 til 31 grader og 16 til 20 i nat.

Tag med Pia Bruun på udflugt. Læs mere HER.

Gran Canaria

I nord er det skyet i perioder, og på resten af øen er der letskyet eller klar himmel, dog med tendens til mellem- og højtliggende skyer i perioder om eftermiddagen. Nattemperaturer med små ændringer. Dagstemperaturer med små ændringer på de sydlige kanter og let stigende i nord, så det betyder 23 til 28 grader.

Alicante-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Om morgenen er der af og til lavthængende skyer og muligvis tåge. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 27 til 30 grader og 17 til 20 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.