Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Varsler hård vind flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/04/2023 - 07:00

Vejr og natur

Knapt så sommerlig start på ugen.

Varsler om sne i Pyrenæerne, mens der advares om perioder med kraftig blæst i den nedre del af Ebrodalen, Ampurdán, Menorca, det nordlige Galicien og dele af De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Skyet i den østlige del af nordvestkysten og i Pyrenæerne med nedbør, som vil være aftagende eller ophøre i løbet af dagen. Skyet i de øvrige områder ved Det Cantabriske Hav, den øvre Ebrodal, De Iberiske Randbjerge, det østlige Catalonien og Balearerne, og i de to sidstnævnte områder kan der falde nedbør, men efterhånden tendens til letskyet i løbet af dagen. 

Letskyet himmel over resten af halvøen, dog med intervaller med mellem- og højtliggende skydække over den vestlige halvdel af halvøen, hvilket kan give lidt svag nedbør i den vestlige del af Galicien. 

På De Kanariske Øer er det i perioder overskyet over de nordlige dele og letskyet eller klart over de sydlige.

Snegrænsen er igen helt nede omkring 1.000/1.300 meter i Pyrenæerne.

Dagstemperaturerne vil stige i det nordlige Galicien, i det cantabriske område og i de centrale og iberiske bjerge, mens de til gengæld til falde på De Kanariske Øer og halvøens Middelhavsområder. Nattemperaturerne stiger i den vestlige del af højlandet, de fleste af bjergene og den sydlige tredjedel af halvøen, og der ventes svag frost på den nordlige højslette og i de centrale og nordlige bjerge - mere intens frost i Pyrenæerne. Kun få ændringer i resten af landet.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, do med højtliggende skyer i perioder. Dagstemperaturerne er uændrede i indlandet, mens de falder i resten af provinsen, og ellers ikke de store ændringer. Dermed havner vi på 22 til 23 grader og otte til 14 i nat. Vind fra øst på kysten, der er tiltagende mod slutningen af dagen. Svag vind primært fra sydøst i de indre egne.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

I nord overskyet tidligt om morgenen og sidst på dagen, med tendens til vekslende skydække i de centrale timer af dagen. På resten af øen letskyet eller klart vejr med enkelte perioder med især højtliggende skyer i de sene timer. Temperaturerne i svagt til moderat fald på 18 til 22 grader. Vind fra nordøst, som drejer i nord fra midt på dagen, og den vil i perioder friske op især på de vestlige og sydøstlige kanter, hvor der i de sene timer også kan komme meget kraftige og lejlighedsvise vindstød.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klart vejr, afbrudt af enkelte perioder med højtliggende skyer om eftermiddagen. Temperaturerne falder til 19 til 21 grader og seks til 10 i nat. Svag vind fra vest, der om eftermiddagen drejer i øst og syd og med lejlighedsvis tiltagende styrke ved kysten.

Kan måske også interessere dig
  • Jul for fuld skrue
    WEEKEND: Julelys i Spanien er en verden for sig, og der bliver virkelig ikke sparet på noget. Vi ser på nogle af dem og forsøger at give et overblik over, hvornår og hvor.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.