Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt ustabil og skyet start på ugen

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/02/2025 - 07:00

Vejr og natur

Frosten mister intensitet.

  • Nedbør, der af og til ledsages af tordenvejr, kan lokalt være kraftig i området omkring Gibraltarstrædet og Alboranhavet. 
  • Perioder med stærk østenvind ved Alborán. 
  • Snefald i de sydøstlige bjergkæder, og det i betydelige mængder i højderne. 
  • Moderat frost i de cantabriske bjerge og lokalt tung frost i Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes en ustabil vejrsituation i og omkring Gibraltarstrædet, ved Alboran og stort set hele den sydlige tredjedel. Det betyder overskyet himmel med nedbør, der lejlighedsvis ledsages af tordenvejr, som lokalt kan være kraftigt i kystområderne. 

Nedbøren kan også påvirke andre områder på den sydøstlige del, herunder de centrale bjerge og de sydlige dele af De Baleariske Øer, generelt er der dog tendens til opklaring i løbet af dagen. 

På resten af halvøen og De Baleariske Øer forventes rigeligt med skydække i starten af dagen, hvilket kan efterlade lidt let regn i områderne langs Det Cantabriske Hav, men også her er der tendens til opklaring efterhånden. 

Der forventes snefald i de sydøstlige bjergkæder i højder fra omkring 1.300/1.400 meter. 

På De Kanariske Øer er der overskyet himmel med nedbør over de nordlige bjergområder, men ellers letskyet til klart.

Maksimumstemperaturerne har tendens til at stige på Balearerne og den nordlige halvdel af halvøen, lokalt kan der blive tale om mærkbare stigninger i det indre Girona. De falder i sydøst og ved Alborán. 

Minimumstemperaturerne stiger på Balearerne og i centrum og øst på halvøen, mens de falder på den vestlige tredjedel. Ingen ændringer på De Kanariske Øer. 

Frosten vil miste intensitet, selv om den fortsat vil påvirke bjergene på den nordlige halvdel og i det sydøstlige af halvøen, det nordlige højland og lokalt også på det østlige af den sydlige del. Der forventes moderat frost i de cantabriske bjerge og lokalt kraftig frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med moderat og udbredt nedbør, som lejlighedsvis kan blive ledsaget af tordenvejr og hagl. Lokalt kan nedbøren være kraftig og vedvarende ved kysten og i de nærliggende bjergkæder. Læs mere HER. Snegrænsen er nede på mellem 1.200 og 1.500 meter, men har tendens til at stige i løbet af eftermiddagen.

Minimumstemperaturerne stiger, mens maksimumstemperaturerne falder, lokalt mærkbart. Dermed lander vi på otte til 15 grader og fire til 11 i nat.

Gran Canaria

I nord er det skyet med lette byger, som lokalt kan være moderate i indlandet i begyndelsen af dagen. Fra middagstid vil nedbøren gradvist aftage, og der vil komme opklaring. På resten af øen er der skyet med mellemrum og tendens til letskyet om eftermiddagen. Temperaturer på 17 til 21 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet himmel, men mere overskyede af og til ved nordkysten om eftermiddagen. Temperaturer på 13 til 16 grader og tre til seks i nat - let frost inde i landet.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.