Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Farvel til én front og goddag til en ny

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/01/2023 - 07:00

Vejr og natur

Ikke det store drama på vejrfronten.

Vi skriver januar, og det kan mærkes på termometrene, men det vilde nedbør bliver det dog ikke til.

Der vil være en tendens til at et højtryk etablerer sig over halvøen og Balearerne. En front med ringe aktivitet vil dog i dagens første halvdel påvirke den østlige tredjedel og Balearerne med overskyet himmel og måske let nedbør i dele af Catalonien, den nordlige del af Valencia og den sydlige del af halvøen. 

I dag klokken 14 

En anden front nærmer sig fastlandet, og det giver overskyet himmel i Galicien med lidt let regn til den vestlige tredjedel. 

I resten af landet bliver det nogenlunde klart, dog med lavthængende skyer om morgenen og igen sidst på dagen, hvilket kan påvirke de indre egne og den sydlige del af Middelhavsområdet. 

På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder og sandsynlighed for byger til de højtliggende egne - måske også nogle tordenbyger i begyndelsen af dagen.

Der er sandsynlighed for lavthængende skyer og morgentåge til den øvre Ebro-dal, begge højsletter, Mallorca, i og omkring Gibraltarstrædet samt i Alborán. De kan være tættere og mere vedvarende på den nordlige højslette. 

Dagstemperaturerne vil falde på halvøens østlige side, Mallorca og den nordlige del af Navarra. Nattemperaturerne vil falde i halvøens indre egne og frost til den nordøstlige del af den sydlige højslette, Pyrenæerne, den nordlige højslette og de nærliggende bjergområder.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet himmel, men lavtliggende skyer og morgendis i de indre egne og tiltagende skydække sidst på dagen. Temperaturer med små ændringer på 18 til 21 grader og seks til 12 i nat. Let vind fra vest, som drejer i øst i løbet af dagen.

Gran Canaria

Generelt ikke mange skyer, bortset fra lidt skyet i perioder på de nordlige kanter i de tidlige morgentimer, hvor der også kan komme let regn. Let faldende dagstemperaturer på den nordøstlige side, men ellers ikke mange ændringer, så den står på 18 til 24 grader. Let vind fra nordøst, som frisker en del op på de sydøstlige og nordvestlige sider, som tiltager i løbet af dagens sidste timer. 

Alicante-provinsen

Skyet i perioder, men opklaring i løbet af eftermiddagen. Nattemperaturerne er uændrede, og dagstemperaturerne er faldende, så vi lander på 16 til 20 grader og syv til 10 i nat. Svag vind fra nord ved kysten, som i perioder frisker op i dagens første halvdel og tiltagende fra nordøstlig retning om eftermiddagen. I de indre egne svag vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.