Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat flot vejr til Middelhavsområderne og øerne

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/01/2024 - 07:00

Vejr og natur

Lidt mere ustadigt her og der.

Varsler om kraftig regn i dele af Extremadura og den vestlige del af de centrale bjerge.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront ventes at trække ind over Den Iberiske Halvø, men det vil hovedsageligt påvirke Atlanterhavssiden og den nordøstlige del af fastlandet. I disse områder forventes overskyet himmel og nedbør, der bevæger sig fra nord mod syd.

Regnen aftager efterhånden i nord, undtagen i Galicien, hvor de fortsat vil være spredte og lejlighedsvise på grund af en anden front, der banker på. Nedbøren kan falde som sne i Pyrenæerne. 

I Middelhavsområdet forventes der mellem- og højtliggende skyer over den nordlige del og lette eller højtliggende skyer over den sydlige del. 

På De Kanariske Øer vil skyerne efterhånden også trække til over de vestlige øer, og det kan give lidt svag nedbør til La Palma og El Hierro.

Dis og morgentåge i forbindelse med fronten på Atlanterhavssiden og i Pyrenæerne, lokalt vedvarende i dele af den sydlige højslette.

Temperaturerne vil have tendens til at falde på det nordvestlige af halvøen og stige i de indre områder og Middelhavsområdet - moderat stigning om natten på den sydlige højslette, Levante og Mallorca. 

Der forventes frost i Pyrenæerne, svag frost i den vestlige del af Cantabrien og lokal frost i andre bjergområder på den nordlige halvdel af halvøen og i sydøst.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, dog tendens til mere skyet sidst på dagen i de indre egne, hvor svag og lejlighedsvis nedbør ikke er udelukket om aftenen. Morgentåge i de indre områder, og dis kan heller ikke udelukkes. Temperaturer uændrede eller stigende til 18 til 25 grader og syv til 13 grader i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga? Læs mere HER.

Gran Canaria

Klar himmel med lavthængende skyer om morgenen, især på østkysten. Temperaturerne stiger en smule og ligger på 17 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Perioder med mellem- og højtliggende skyer. Morgentåge eller dis i dalene i de indre egne. Temperaturerne stiger - især om natten - så det står på 21 til 24 grader og seks til 10 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.