Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Op til 38 grader flere steder

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/07/2024 - 07:00

Vejr og natur

Tid til at pakke strandtasken!

Varsler om betydelige temperaturstigninger i Guadalquivir-, Guadiana- og Segura-dalene. 

Der advares også om perioder med stærk nordenvind i Ampurdán og passatvinde på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Den stabile vejrsituation fortsætter i det meste af landet med letskyet eller klar himmel. Kun i den nordøstlige del af Catalonien og de nordlige dele af Balearerne vil der fortsat være en vis ustabilitet med overskyet himmel og byger, der bevæger sig fra halvøen til øerne, men der er tendens til letskyet i løbet af eftermiddagen. 

Der forventes også perioder med lavt skydække og morgendis og tågebanker i andre dele af Catalonien, det nordlige Galicien, det cantabriske område, den øvre del af Ebro-dalen, Gibraltarstrædet og ved Alboran-kysten. Skyerne vil være noget mere vedvarende ved Det Cantabriske Hav, hvor der også er mulighed for støvregn længst mod øst. 

Der vil også være lavthængende skyer over de nordlige dele af De Kanariske Øer.

Calima-varsel for Melilla og de østlige af De Kanariske Øer.

Maksimumstemperaturerne vil stige over stort set hele linjen, men især i Castilla y León og Ebro-dalen. Kun kan der ske lette fald på Balearerne, i Catalonien, Cantabrien og Galicien. 

Varmeste temperaturer er over 35 grader i de indre egne på den sydvestlige del af halvøen, dalene i sydøst og nordøst - faktisk kan vi endda komme over 38 grader i Guadiana-, Guadalquivir- og Segura-dalene. 

Generelt vil minimumstemperaturerne falde i Galicien, ved Det Cantabriske Hav, på Balearerne og i det Ebro-Iberiske område, mens der vil være stigninger i resten af landet og kun små ændringer på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel, afbrudt af perioder med lavthængende skyer og eftermiddagståge ved kysten. Temperaturerne stiger over hele linjen, så vi lander på 29 til 33 grader og 18 til 22 i nat.

Gran Canaria

Skyet i nord og nordøst med nogen opklaring i de centrale timer. Letskyet eller klart på resten af øen. Minimumstemperaturer med små ændringer, mens maksimumniveauerne er let stigende i de indre egne, så den står på 20 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumniveauerne er let stigende. Det betyder 29 til 36 grader og 19 til 21 i nat. 

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.