Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat lidt ustabilt i nord, men ellers flot

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 03/06/2022 - 07:00

Vejr og natur

Varsel om calima og barro på Balearerne igen.

Varsler om lokalt kraftige byger og tordenbyger i Galicien og Asturien, men det kan også nå dele af Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet til overskyet med nedbør i den helt nordvestlige del af halvøen med regn- og tordenbyger om eftermiddagen. Overskyet over den vestlige, nordlige og østlige del af halvøen med byger og torden i eftermiddag i Cantabrien, Baskerlandet, Navarra og Huesca. 

Regn og torden er heller ikke udelukket i løbet af eftermiddagen i Ebro-dalen og dele af de iberiske og sydøstlige bjerge. 

På resten af halvøen letskyet eller klart, men der vil være lavthængende morgenskyer over den vestlige del af Andalusien. 

Fortsat calima-varsel på Balearerne.

På Balearerne forventes der en del mellem- og højtliggende skyer, som kan give svage nedbørsmængder ledsaget af ‘barro’ - mudderregn - på grund af calimaen. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder med mulighed for svag og lokal regn i de nordlige, højtliggende egne. Ellers letskyet til klart.

Temperaturerne sker der ikke meget med, bortset fra et fald i maksimumstemperaturerne i det indre af den sydøstlige del af halvøen og et fald i minimumstemperaturerne i den sydlige del af det østlige Andalusien. Varmest med over 30 grader i området omkring Ebro-dalen og det sydøstlige indland.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel bortset fra perioder med lavthængende skyer og morgentåge i de indre egne. Minimumstemperaturerne vil falde, mens maksimumstemperaturerne forbliver uændrede. Det betyder 26 til 31 grader og 16 til 17 i nat, dog en del køligere i Antequera og Ronda, hvor den ligger helt nede på mellem 10 og 13 grader. Vind fra vest, der er tiltagende ved kysten om eftermiddagen. 

Gran Canaria

I nord overvejende overskyet med opklaring i de centrale timer og sandsynlighed for lejlighedsvis let regn i de tidlige og sene timer. I resten letskyet, men måske flere skyer i løbet af eftermiddagen. Temperaturer svagt stigende til 19 til 24 grader. Let til moderat vind fra nord, der er kraftigere i de helt vestlige og sydøstlige områder, hvor der er kraftig vind i perioder. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart. Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer; mens maksimumstemperaturerne falder i de indre egne og er uændrede ved kysten, så vi havner på 29 til 33 grader og 18 til 20 i nat. Svag vind fra syd, der kan være lidt friskere ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.