Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen mere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/05/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Mens vi lige fik en relativt flot start på maj, får vi nu igen mere ustabilt vejr med regn mange steder.

I dag varsles der lokalt kraftige regn- og tordenbyger til den østlige tredjedel af halvøen, og endog meget kraftige eller vedvarende i Levante-området. Også risiko for lokale kraftige regn- og tordenbyger i de indre egne. 

Faktisk er der varsel om en ordentlig sjat regn til både Andalusien, Aragón, Catalonien, Castilla-La Mancha, Extremadura, Murcia og Valencia, hvor der nogle steder kan falde op til 40 mm i timen.

Der advares også om perioder med kraftig vind ved kysterne i Galicien og på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet med let regn i det nordlige Galicien og Cantabrien. Skyet eller overskyet himmel over den østlige tredjedel af halvøen med stedvis kraftige regn- og tordenbyger, som kan være meget kraftige eller vedvarende i dele af Valencia. 

På Balearerne overskyet med enkelte regn- og tordenbyger. På resten af halvøen vekslende skydække med byger og torden af og til. 

Der forventes ingen nedbør til den nordvestlige del af den nordlige højslette eller den sydlige del af Galicien. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige egne med sandsynlighed for let regn, og letskyet eller perioder med flere skyer til de sydlige dele.

Dagstemperaturerne falder på den østlige tredjedel af halvøen, i Melilla og på De Kanariske Øer, mens de stiger i Galicien og på den baskiske kyst. Kun få ændringer i resten og i minimumstemperaturerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet med byger, der bliver mere intense og hyppige om eftermiddagen, hvor de lejlighedsvis vil blive ledsaget af tordenvejr - især i de indre egne, hvor nedbøren lokalt kan være kraftig. Dagstemperaturerne falder, mens nattemperaturerne forblive uændrede. Det betyder 17 til 23 grader og ni til 15 i nat. Let vind fra vest ved kysten, der er aftagende i løbet af formiddagen, og vind fra skiftende retninger i de indre egne.

Gran Canaria

I nord er det overskyet med sandsynlighed for lette og lejlighedsvise byger - særligt i de tidlige morgentimer. På resten af øen er det letskyet med flere skyer af og til om eftermiddagen. Let faldende temperaturer på 18 til 21 grader. Moderat vind fra nordøst, der er kraftigere på de nordvestlige og sydøstlige kanter. Briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med stedvis kraftig nedbør, dog med tendens til at aftage i slutningen af dagen, undtagen i nord, hvor det lokalt vil være vedvarende. Minimumstemperaturerne er svagt stigende eller uændrede, og maksimumstemperaturerne er faldende, så vi havner på 15 til 23 grader og 11 til 13 i nat. Ved kysten svag til moderat vind fra nordøst og i resten svag til moderat vind fra øst.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.