Polarluft trækker ind over landet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 30/01/2025 - 07:00

Vejr og natur
Varsel om over 30 centimeter sne nogle steder.
- Varsler om perioder med kraftig vind og meget kraftige vindstød i områderne langs Det Cantabriske Hav, højtliggende områder på den nordlige halvdel, ved Gibraltarstrædet, Alborán, den nedre Ebro-dal og på De Kanariske Øer. Faktisk er dele af Cantabrien, Baskerlandet og Galicien i rød alarm for oprørt hav.
- Vedvarende nedbør i de cantabriske bjerge.
- Snefald i betydelige mængder i og omkring alle bjergsystemer på halvøen, men især i Pyrenæerne og de cantabriske bjerge. Klik HER for læse mere om det.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag bliver påvirket af resterne af den koldfront, der er forbundet med vinterstormen Ivo, der bevæger sig ind over fransk territorium mod Middelhavet, og den vil stadig påvirke områder i halvøens indre egne.
Samtidig forventes en vind fra nord at sende en kold polarmasse ind over landet, så frakken skal nok frem.
Himlen vil være meget skyet og give nedbør til store dele af halvøen, der vil være vedvarende helt i nord og efterhånden brede sig mod den østlige tredjedel i løbet af eftermiddagen.
Snegrænsen på omkring 1.000-1.200 meter vil i løbet af dagen falde til omkring 700-900 meter undtagen på den østlige tredjedel af halvøen, hvor den forbliver på omkring 1.000 meter.
Der forventes som nævnt solide snefald i og omkring alle bjergsystemerne, men især i Pyrenæerne og de cantabriske bjerge, hvor der kan falde over 30 centimeter - endda endnu mere i højereliggende områder.
På De Kanariske Øer er der overskyet i de nordlige bjergområder, og det kan give let nedbør. Ellers klart.
Maksimumstemperaturerne vil falde helt i nord samt i de sydøstlige bjergkæder og på de østlige af De Kanariske Øer, mens der ikke forventes ændringer på resten af øerne.
Minimumstemperaturerne uden væsentlige ændringer.
Frost vil påvirke bjergene på den nordlige halvdel og i det sydøstlige af halvøen samt lokalt i højlandet og i de omkringliggende områder. Mere intense frostgrader i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Meget skyet himmel med svag og lejlighedsvis nedbør, dog er det usandsynligt ved kysten, hvor det generelt klarer op i løbet af dagen. I den vestlige del af provinsen er der sandsynlighed for lejlighedsvise byger tidligt om morgenen, som kan blive ledsaget af tordenvejr og hagl. Snegrænsen kommer ned omkring 1.000 til 1.200 meter.
Minimumstemperaturerne er uændrede eller svagt stigende, mens maksimumstemperaturerne er faldende, og dermed lander vi på 11 til 18 grader og tre til 11 i nat.
Gran Canaria
Overskyet i nord med sandsynlighed for støvregn, men det klarer op fra middagstid og fremefter. Andre steder letskyet. Temperaturer på 18 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder med svage og spredte byger fra i eftermiddag på nordkysten. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 14 til 19 grader og fem til ni i nat.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.