Generelt fald i temperaturerne
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 30/10/2023 - 07:00
Vejr og natur
Nedbør til de fleste.
Varsler om lokalt kraftig eller vedvarende nedbør til den vestlige og nordlige del af Galicien, de centrale Pyrenæer og den sydvestlige del af halvøen.
Der advares også om perioder med stærk vind ved kysterne i Galicien og den vestlige ende af nordvestkysten.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Den Iberiske Halvø vil fortsat være under indflydelse af en Atlanterhavsfront, der krydser den østlige halvdel af halvøen. Der forventes skyet eller overskyet himmel, mens fronten bevæger sig fra vest mod øst hen over halvøen og De Baleariske Øer, med overskyet himmel i perioder efter dens passage.
Der forventes nedbør i Galicien, og i en svagere form og fra vest mod øst vil nedbøren også ramme næsten hele resten af halvøen og De Baleariske Øer, dog mere spredt i Middelhavsområdet.
Generelt - undtagen i Galicien - vil nedbøren have tendens til at aftage i løbet af dagen.
På De Kanariske Øer er det overskyet med nedbør på de vestlige øer og overskyet i perioder på de østlige øer.
Generelt fald i temperaturerne, undtagen på De Kanariske Øer, i Middelhavsområdet og i Galicien, hvor de forbliver uændrede. Svag frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet himmel med nedbør tidligt om morgenen, som kan blive ledsaget af torden, og i løbet af dagen letskyet ved kysten og skyet i de indre egne med sandsynlighed for nedbør. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne falder inde i landet og forbliver uændrede ved kysten. Dermed lander vi på 18 til 25 grader og 11 til 17 i nat.
Tag med Pia Bruun på udflugt. Læs mere HER.
Gran Canaria
Højtliggende skylag, men i perioder lavthængende skyer over den sydvestlige del, og i de centrale timer på den nordøstlige, hvor svag og spredt nedbør ikke kan udelukkes. Temperaturerne er næsten uændrede ved kysterne, men stiger en smule på toppene og i indlandet, så det hedder 20 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Skyet eller overskyet himmel, men aftagende og dermed nogen opklaring sidst på dagen. Svage spredte byger kan ikke udelukkes. Nattemperaturerne stiger en smule, og dagstemperaturerne ændrer sig ikke meget. Der betyder 23 til 27 grader og 11 til 15 i nat.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.