Nu bliver det igen varmere
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 31/05/2022 - 07:00
Vejr og natur
Lidt ustadigt i nord, men ellers flot vejr.
I dag varsles der lokalt kraftige byger i Galicien, Asturien og dele af León.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Frontsystem vest for Portugal vil påvirke Galicien, den vestlige ende af nordvestkysten og det nordvestlige Castilla y León med overskyet vejr og nedbør, som lokalt kan være kraftig i Galicien, Asturien og det nordvestlige León. I andre dele i den nordvestlige halvdel af halvøen forventes overskyet i perioder, uden at det dog udelukker, at der kan forekomme enkelte svage byger til den nordlige del af halvøen.
Letskyet til klart på resten af halvøen og Balearerne.
På de vestlige af De Kanariske Øer overskyet med sandsynlig nedbør, og generelt overskyet i perioder over de østlige øer.
Temperaturerne vil stige i det meste af landet, selv om der i områderne på Levante, Balearerne, den nordvestlige del af halvøen og De Kanariske Øer kun forventes små ændringer eller lette fald.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne stiger, så vi ligger på 28 til 33 grader og 12 til 18 i nat. Let vind fra skiftende retninger i de indre egne og vestenvind ved kysten.
Gran Canaria
Letskyet eller klart med lejlighedsvise skyer i perioder i den sydvestlige del i dagens første halvdel. Temperaturer på 18 til 24 grader. Vind fra sydvest, der er svag til moderat, men mere intens om morgenen med kraftig vind på de østlige og nordvestlige kanter, hvor vindstød kan komme over 60 km/t. Overvejende briser på nordøst- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart vejr. Minimumstemperaturer uændrede eller svagt stigende, mens maksimumstemperaturerne er faldende i de kystnære områder af Valencia og Alicante. Dermed havner vi på 26 til 31 grader og 17 til 18 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, dog primært fra øst og sydøst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.