Solen kigger forbi de fleste steder
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/02/2025 - 07:00

Vejr og natur
Fortsat lidt ustabilt, men mindre end i går.
- Lejlighedsvis regn ledsaget af tordenvejr, som lokalt kan være kraftigt i områderne langs den sydlige del af Alboranhavet tidligt om morgenen.
- Moderat til lokalt kraftig frost i de cantabriske bjerge og Pyrenæerne.
- Morgentåge i de nordøstlige dale og på højsletten.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag forventes højtrykket at fortsætte over den vestlige del af halvøen, selv om et lavtryk vil fortsætte over den sydøstlige del af halvøen og give lidt ustabilt vejr der.
Der forventes således letskyet eller klar himmel, undtagen ved de sydøstlige kyster, Alboran, Ceuta og Melilla, hvor der stadig vil være svage byger - måske endda lokalt kraftige byger og tordenvejr.
På De Kanariske Øer er der overskyet himmel med let regn i de nordlige, bjergrige dele, eller letskyet til klart.
Maksimumstemperaturerne har tendens til at stige stort set overalt på halvøen, dog uden væsentlige ændringer i Galicien, ved Ampurdán samt på øgrupperne.
Minimumstemperaturerne vil overvejende falde på halvøen, bortset fra nogle stigninger på den nordøstlige del. Ingen væsentlige ændringer på øgrupperne.
Frost vil være udbredt og påvirke bjergene på den nordlige halvdel og på det sydøstlige for halvøen såvel som det nordlige højland og den østlige del af det sydlige højland. Der forventes moderat til kraftig frost i de cantabriske bjerge og Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel, men ved kysten er der overskyet himmel af og til i løbet af dagens første halvdel, og vi kan ikke udelukke svag og spredt nedbør tidligt om morgenen. Minimumstemperaturerne vil falde med lokal frost i de indre egne, mens maksimumstemperaturerne vil stige. Det betyder 13 til 18 grader og en til ni i nat.
Gran Canaria
Generelt klar himmel, dog med overskyet himmel over de højtliggende områder i nord, hvor der kan komme svage og lejlighedsvise byger. Temperaturer uændrede eller svagt faldende til 17 til 20 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel med overskyet i perioder over den sydlige halvdel af provinsen om morgenen. Temperaturer på 14 til 18 grader og tre til syv i nat - svag frost inde i landet.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.