Fronter giver regn flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 04/01/2024 - 07:00
Vejr og natur
Øerne har fortsat flot vejr.
Varsler om lokalt kraftig nedbør til den sydvestlige del af halvøen og perioder med stærk vind på Galiciens kyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
På den sydøstlige halvdel af halvøen forventes en Atlanterhavsfront at passere, mens en anden front begynder at trække ind over den nordvestlige del af halvøen. Der forventes således rigeligt med skyer og nedbør til en stor del af fastlandet.
Mest udbredt regn dog i Galicien og lokalt kraftigt og ledsaget af nogle tordenbyger i den sydvestlige del af halvøen.
Overskyet himmel i perioder over på De Baleariske Øer, men det skulle holde tørt.
På de vestlige af De Kanariske Øer forventes overskyet himmel i perioder med mulighed for nogle lette byger, og ellers letskyet på resten af De Kanariske Øer.
Temperaturerne vil have tendens til at falde i de fleste dele af landet, bortset fra om natten på den sydlige tredjedel af halvøen, hvor de vil stige. Der forventes frost i Pyrenæerne og svag frost i andre bjergområder på den nordlige halvdel af landet.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Gråvejr med let til moderat regn, som kan blive ledsaget af tordenvejr og lokalt være kraftig. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er faldende, og dermed lander vi på 16 til 22 grader og syv til 14 i nat.
Med dansk guide på tur i Málaga-provinsen? Læs mere HER.
Gran Canaria
Letskyet eller klart med nogle lavthængende skyer af og til om morgenen i nord og højtliggende skyer i løbet af dagens anden halvdel. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 17 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet med spredte regnbyger, svage om morgenen og lidt kraftigere fra sidst på formiddagen. Morgendis og tågebanker i lavtliggende områder i de indre områder. Temperaturerne er faldende eller uændrede til 16 til 21 grader og otte til 11 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.