Endnu en smålun julidag i vente
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/07/2022 - 07:00
Vejr og natur
I nord lidt ustabilt, men ellers flot sommervejr.
I dag varsles der lokalt kraftigt uvejr til den vestlige halvdel af Pyrenæerne, mens der også advares om meget høje temperaturer på den østlige tredjedel af halvøen og Balearerne.
Perioder med kraftig vind på Galiciens kyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I den nordlige del af Galicien, det cantabriske område, den øvre Ebro-dal og den vestlige halvdel af Pyrenæerne forventes at få overskyet himmel med enkelte regn- og tordenbyger, som lokalt altså kan være kraftige i Pyrenæerne.
Letskyet himmel i begyndelsen af dagen over resten af halvøen, bortset fra nogle morgenskyer over den vestlige del af Andalusien og på sydøstkysten.
I løbet af dagen vil der bliver mere overskyet over resten af den nordlige tredjedel af halvøen samt i de indre dele af den østlige tredjedel, og det giver mulighed for enkelte regn- og tordenbyger, dog af svagere karakter.
Letskyet eller klart vejr til resten af halvøen og Balearerne.
På De Kanariske Øer er det i perioder overskyet over den nordlige del af øerne, og det kan smide noget regn af sig til de højtliggende egne. Letskyet til klart i de sydlige dele.
Calima-varsel for Balearerne, det sydøstlige af halvøen og Melilla.
Dagstemperaturerne falder i den øvre Ebro-dal og i Pyrenæerne, men vil stige på den sydlige tredjedel af halvøen og på De Kanariske Øer. Kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel, men dog risiko for tåge langs Middelhavskysten. Uændrede nattemperaturer, mens dagstemperaturerne holder niveauet ved kysten, men er stigende i de indre egne. Dermed havner vi på 28 til 35 grader og 19 til 22 i nat.
Svag vind fra skiftende retninger, dog med tendens til at komme fra syd eller sydøst om eftermiddagen.
Gran Canaria
I nord er der overskyet i perioder med sandsynlighed for lejlighedsvis let regn - især i de indre egne og i de tidlige morgentimer. Andre steder letskyet eller klart.
Temperaturer uændrede eller svagt stigende på 19 til 24 grader. Let vind fra nordøst, der i perioder frisker op i sydøst og helt i vest, hvor der er sandsynlighed for enkelte meget kraftig vindstød om eftermiddagen. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel med risiko for calima i de højtliggende områder. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende på 31 til 36 grader og 20 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra syd i de centrale timer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.