Igen lidt ustabilt i nord og hede i syd
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/07/2023 - 07:00
Vejr og natur
Op mod 38 grader nogle steder.
Varsel om lokalt kraftige byger og tordenvejr i dele af Catalonien, mens der advares om meget høje temperaturer i Guadalquivir samt i den sydøstlige del af den sydlige højslette og i Levante-området.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Overskyet eller perioder med det over den nordlige del af Galicien og det cantabriske område med mulighed for lidt svag nedbør, mere sandsynligt i den østlige ende af nordvestkysten.
Om morgenen lavthængende skyer i perioder og sandsynligvis tågebanker i andre områder af den nordlige tredjedel af halvøen, Gibraltarstrædet og Alborán.
Skyet i perioder og efterhånden tiltagende skydække over det meste af den nordøstlige tredjedel med lejlighedsvise byger og tordenvejr, som kan være lokalt kraftige i den nordøstlige del af Catalonien og af en vis intensitet i den sydlige del af halvøen.
Letskyet over resten af halvøen og De Baleariske Øer, men der kan dog komme nogle spredte byger i de indre dele af Mallorca og i de sydøstlige bjergkæder.
På De Kanariske Øer er der lavthængende skyer over de nordlige dele og efterhånden også mere skyet i de bjergrige områder, og nogle byger på Tenerife kan ikke udelukkes.
Calimavarsel for de vestlige af De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne stiger på den sydøstlige og østlige del af halvøen, Balearerne, Huelva-kysten, Gibraltarstrædet, Alboran, det vestlige Cantabrien og De Kanariske Øer. Ellers overvejende fald i resten. Nattemperaturerne har tendens til at falde på den vestlige halvdel af halvøen og stige på resten.
Vi ligger på over 36/38 grader i det meste af det indre af den sydlige halvdel af halvøen, varmest i dalene ved de store floder.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med lavthængende morgenskyer og tåge ved kysten og måske lidt dis og højtliggende skyer om eftermiddagen.
Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende, så vi lander på 34 til 37 grader og 21 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men efterhånden tendens til at komme fra vest og være tiltagende ved kysten.
Gran Canaria
Ved de nordvendte kyster skyet af og til i løbet af dagen, men med nogen opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet eller klar himmel med lejlighedsvise perioder med højtliggende skyer. Sandsynlighed for let calima i store højder, som dog primært påvirker de sydlige områder.
Let stigende temperaturer på 22 til 26 grader, men mere markante stigninger i de indre områder. Temperaturerne kan således overstige 32 grader i det sydvendte indland. Let vind fra nordøst, der kan friske noget op i den helt nordvestlige del og på den sydøstlige side. Briser ved sydvestkysterne.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet himmel, men med flere skyer i løbet af dagen i bjergområderne.
Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende, især inde i landet, så den står på 31 til 36 grader og 20 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der ved middagstid drejer i syd.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.