Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu bliver det igen lunere i Middelhavsområdet

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 04/05/2023 - 07:00

Vejr og natur

Lidt blandet i nord.

Skyet i den nordvestlige del af Galicien og periodevis overskyet i nordvest med let regn, men med sandsynlighed for kraftigere regn tidligt om morgenen, hvor der kan komme tordenbyger og måske også om eftermiddagen. 

Vekslende skydække over resten af den nordvestlige del af halvøen og i Pyrenæerne og sandsynlighed for spredte byger om eftermiddagen og så højtliggende skyer til sidst. 

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Klar himmel og af og til højtliggende skyer over Balearerne og resten af halvøen. 

På De Kanariske Øer er der højtliggende skyer over hele øgruppen og enkelte perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele.

Dagstemperaturerne stiger i Middelhavsområdet, men falder i resten af landet. Nattemperaturerne vil falde på den vestlige halvdel af fastlandet og stige i Pyrenæerne. Kun få ændringer i resten af landet. Det forventes at vi kommer over 30 grader i den midterste del af Ebrodalen, men det kan også være, at vi kommer op i den liga i de indre dele af Valencia og den nedre del af Guadalquivir.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, men af og til mellem- og højtliggende skyer samt lavthængende skyer og tåge i de tidlige og sene timer. Nattemperaturerne falder, og dagstemperaturerne stiger undtagen i regionerne Ronda og Antequera, hvor de forbliver uændrede. Det betyder 25 til 27 grader og 12 til 16 i nat. Let vind fra skiftende retninger med lette vindstød og brise.

Gran Canaria

Overvejende overskyet i nord i de tidlige og sene timer, men i de centrale klarer det op. På resten af øen klart med perioder med højtliggende skyer, og lavthængende skyer i de tidlige morgentimer på sydkysten. Temperaturerne falder svagt til moderat til 20 til 23 grader. Vind fra nordøst og i perioder stærk vind på de sydøstlige og nordvestlige sider - især i anden halvdel af dagen, hvor meget kraftige vindstød ikke er udelukket. Briser på sydkysterne.

Alicante-provinsen

Klar himmel med perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturerne er uændrede, og dagstemperaturerne er stigende, så vi lander på 25 til 30 grader og 12 til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger, generelt fra syd i dagens anden halvdel og lejlighedsvis tiltagende vindstyrke på kysten i de centrale timer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.