Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt vådt i nord, men ellers flot oktobervejr

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 04/10/2024 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat ekstremt varmt på Kanarieøerne, så der er øget brandfare.

Advarsler om perioder med stærk vind i den nordlige halvdel af Middelhavsområdet, Ebro-dalen, ved Alboran og De Kanariske Øer. 

Og så varsles der igen om ualmindeligt høje temperaturer på de sydlige dele af De Kanariske Øer, men øerne er også i alarmberedskab for stærk vind, maritim storm og calima denne fredag. Det er opskriften på skovbrand, så lad os krydse fingre for det bedste.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Udsigt til byger ved den catalanske kyst og på De Baleariske Øer. 

På resten af halvøen er der stabilt vejr med lavthængende skyer over kystområderne i nordvest og vest, som generelt har tendens til hurtigt at lette, men de kan dog give lidt let nedbør i Galicien samt i de cantabriske, centrale og baetiske bjerge. Tilgangen af en front til Galicien sidst på dagen vil øge skydækket og kan give nedbør. 

På De Kanariske Øer forventes der overskyet himmel i perioder over de nordøstlige dele og lette skyer over resten.

Maksimumstemperaturerne vil stige i bjergene på den nordlige tredjedel, mens der forventes fald i Middelhavsområdet og kun små ændringer i resten. Temperaturerne kan lokalt overstige 35 grader på de sydlige dele af De Kanariske Øer. 

Minimumstemperaturerne vil stige eller forblive de samme på De Kanariske Øer og falde i resten af landet. Let frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, der bliver mere skyet med højtliggende skyer om eftermiddagen. Minimumstemperaturerne falder, mens der ikke er de store forandringer at spore i maksimumstemperaturerne. Dermed havner vi på 26 til 30 grader og 14 til 22 i nat.

Gran Canaria

I nord er det overskyet med overvejende letskyet himmel om eftermiddagen. På resten er det letskyet eller klart. Let calima i højderne i de tidlige timer. Minimumstemperaturerne er uændrede eller svagt stigende, mens maksimumstemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, så den står generelt på 22 til 26 grader, men lokalt i syd og vest kan vi stadig overstige 34 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Minimumstemperaturerne vil falde, mens der ikke sker meget med maksimumstemperaturerne, så det hedder 25 til 29 grader og 14 til 18 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.