Blæsende, stabilt og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 05/02/2025 - 07:00
Vejr og natur
Kun regn ganske få steder.
- Tyk tåge, lokalt endda kraftig tåge på den nordlige højslette.
- Moderat til kraftig frost i De Cantabriske Bjerge, Pyrenæerne, De Iberiske Bjerge og områder på den nordlige højslette.
- Advarsler om stærk vind ved Gibraltarstrædet, Empordà og ved kysterne i det nordlige Galicien samt stærk passatvind på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag forventes det stabile vejr at fortsætte på halvøen og Balearerne under indflydelse af et stort højtryk, der dækker en stor del af det europæiske kontinent, og det betyder klar himmel uden nedbør.
Kun i den nordlige del af Galicien og Biscayabugten vil resterne af en ikke særlig aktiv front give overskyet himmel i perioder med mulighed for spredt, svag nedbør. Der kan også komme lejlighedsvise byger i Melilla.
På De Kanariske Øer er der overskyet med mulighed for let regn i de nordlige bjergområder og letskyet himmel over resten af øerne.
Calima-varsel for de østlige af De Kanariske Øer.
Maksimumstemperaturerne vil falde i den østlige ende af områderne langs Det Cantabriske Hav, i Pyrenæerne og De Iberiske Bjerge, mens de stiger i Galicien og ellers kun små ændringer i resten af landet.
Minimumstemperaturerne vil stige i den nordvestlige del af Galicien, Ebro-dalen, Pyrenæerne og ved Gibraltarstrædet, mens de vil falde på den sydøstlige del af halvøen og kun ændre sig lidt i resten af landet.
Frosten vil fortsat påvirke de fleste indlandsområder på den nordlige halvdel af halvøen samt bjergene på den sydøstlige del og den østlige del af det sydlige højland, vi kan heller ikke udelukke at komme under nul på Mallorca. Der forventes moderat til kraftig frost i De Cantabriske Bjerge, Pyrenæerne, De Iberiske Bjerge og i den nordlige højslette.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel, bortset fra nogle lavthængende skyer om morgenen. Uændrede eller svagt stigende temperaturer på 14 til 18 grader og fire til 11 i nat.
Gran Canaria
Skyet i nord og nordøst med nogen opklaring i de centrale timer. Andre steder letskyet. Lille sandsynlighed for let regn i det nordlige indland - særligt i løbet af de tidlige morgentimer. Temperaturer med små ændringer på 16 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Klar himmel. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 15 til 18 grader og fire til syv i nat - let frost inde i landet.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kan måske også interessere dig
Dansk sæddonor gav kræft-gen videre til over 200 børn – 35 bor i Spanien
Keld fik 210 børn i 14 lande: Nu slår 19-årig datter alarm om dødelig genmutation.
Historisk nedrivning i gang: Nu fjernes grænsehegnet til Gibraltar
Gibraltar-aftalen nærmer sig: Grænsekontrollen er allerede sat ud af spil på grund af byggearbejde
Fallas i Valencia - en festival med farver, larm og masser af satire
Fallas er erklæret kulturarv af UNESCO, og det er der mange gode - og farverige - grunde til.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















