Ny front bringer mere ustadigt vejr
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/01/2024 - 07:00
Vejr og natur
Regn og sne flere steder.
Varsler om lokalt kraftig nedbør til det nordlige Galicien, ved Det Cantabriske Hav, det østlige Catalonien og Balearerne. Snefald i bjergene på halvøen og i de nærliggende områder.
Der advares også om perioder med kraftig vind og meget kraftige vindstød i områder ved Det Cantabriske Hav, dele af den østlige tredjedel af halvøen og Middelhavsområdet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En Atlanterhavsfront forventes at fortsætte sin fremrykning mod Middelhavet og bevæge sig fra vest mod øst over den østlige halvdel af halvøen og De Baleariske Øer, hvilket giver gråvejr og sandsynligvis nedbør, sne i bjergene og nærliggende områder, med betydelige akkumuleringer i bjergene i den nordlige halvdel og sydøst.
Nedbøren vil vare hele dagen i bjergene, men vil gradvist ophøre i de fladere områder på halvøen. Lokalt tung nedbør med torden til den østlige del af Catalonien og De Baleariske Øer sidst på dagen. I den nordlige del af Galicien og Biscayabugten vil den postfrontale situation give skyet eller overskyet himmel og lokalt kraftig nedbør med nogle tordenbyger.
Nedbøren vil være mindre sandsynlig i den vestlige del af højlandet og Andalusien.
På De Kanariske Øer vil der i perioder være overskyet med spredte byger.
Temperaturerne har tendens til at falde over hele linjen og det endda markant på halvøen og De Baleariske Øer. På De Kanariske Øer vil temperaturerne kun falde en smule. Der forventes frost i Pyrenæerne, og svag frost i andre bjergområder på den nordlige halvdel.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel med lejlighedsvise byger, som kan blive ledsaget af tordenvejr og små hagl i løbet af dagens første halvdel, men det holder sig nok til bjergene og de tidlige morgentimer. Letskyet himmel om eftermiddagen. Temperaturerne vil falde over hele linjen og rammer 13 til 18 grader og fire til 12 i nat.
Med dansk guide til fortryllende vingård i hemmelige omgivelser? Læs mere HER.
Gran Canaria
I nord er det skyet i perioder først og sidst på dagen med mulighed for let regn. Resten af dagen vil der være letskyet himmel, som om eftermiddagen giver plads til flere skyer i de indre områder, som lokalt kan give moderate byger. Temperaturerne forbliver uændrede og ligger på.
Alicante-provinsen
Overskyet med mulighed for spredt nedbør, der aftager i løbet af eftermiddagen. Snegrænsen falder fra 1.600-1.800 meter ned til 1.000-1.200 meter. Tåge og dis i lavtliggende områder inde i landet samt i bjergområderne. Temperaturerne falder, lokalt markant og med let frost i de indre områder, så den står på 13 til 19 grader og fem til ni i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.