Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu skruer vi op for temperaturerne

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 05/06/2024 - 07:00

Vejr og natur

Flot vejr til de fleste.

Varsler om ret høje maksimumtemperaturer i dalene på den sydvestlige del af halvøen, det indre af Ebro-dalen og i indlandsområderne syd for Valencia.

Lokalt er der tale om betydelige stigninger i maksimumstemperaturerne i den øvre del af Ebro-dalen og De Iberiske Bjerge.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Stabil dag i det meste af landet med overvejende klar himmel og højtliggende skyer. Det vil sandsynligvis kun være overskyet ved Galiciens og Asturiens kyster. Der forventes også nogle lavthængende skyer af og til over resten af det cantabriske område, den øvre Ebro-dal, Pyrenæerne, det østlige Catalonien og i området ved Gibraltarstrædet og Alboran, men der er generelt tale om lette skyer. 

Der forventes dog flere skyer i løber af dagtimerne i indlandsområderne på den centrale og nordøstlige halvdel af halvøen med mulighed for lokale regn- eller tordenbyger i det cantabriske område og i de østlige Pyrenæer samt De Iberiske Bjerge. 

Skyet eller perioder med skyet himmel over de nordlige dele af De Kanariske Øer med mulighed for svag og spredt regn i nord og nogle lokale byger i de indre områder. Klar himmel over resten.

Calima-varsel for den helt sydlige del af halvøen og ved Alborán.

Maksimumtemperaturerne vil have tendens til at stige på det meste af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer. Stigningen vil være moderat på den østlige halvdel og kan være ret mærkbar i den øvre Ebro-dal og De Iberiske Bjerge. 

Der forventes fald i den vestlige del af Galicien og kun små ændringer på De Kanariske Øer. Vi vil sandsynligvis overstige 35 grader i dele af Guadalquivir-dalen. 

Minimumstemperaturerne vil også generelt stige på halvøen og Balearerne bortset fra lette fald ved Atlanterhavskysten, den cantabriske kyst og dele af sydøstkysten og det indre af Catalonien.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Sol fra en skyfri himmel, men der kan komme noget calima i højderne sidst på dagen. Stigende temperaturer til 27 til 32 grader og 15 til 19 i nat.

Gran Canaria

I den nordlige del af øen er der skyet, men det aftager til delvis skyet i løbet af eftermiddagen. Andre steder letskyet eller klart, bortset fra skyet i perioder i syd i løbet af eftermiddagen. Sandsynlighed for svage, spredte og lejlighedsvise byger i nord i løbet af dagens første halvdel. Temperaturer med små ændringer på 20 til 23 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel, men tiltagende skydække i løbet af dagen i de indre områder. Stigende temperaturer på 27 til 32 grader og 16 til 18 i nat. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.