Hold på hat og briller!
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 05/11/2025 - 09:23
Vejr og natur
Vindstød nær orkanstyrke og kraftige byger i nordvest.
Et frontsystem krydser landet med omfattende regn og torden, især i vest, hvor temperaturerne også falder.
Nordvest rammes af voldsom vind, mens det sydøstlige Spanien og Balearerne slipper og får en solrig dag.
- En god sjat nedbør til det vestlige af Den Iberiske Halvø, som vil være vedvarende og lokalt kraftig i Galicien og med kraftige tordenbyger i den sydvestlige del.
- Meget kraftig vind med ekstra kraftige vindstød i Galicien, dele af Castilla y León og højtliggende områder af den nordvestlige del, samt i det østlige Cantábrico. Meget kraftig vind med vindstød af orkanstyrke i højderne af De Cantabriske Bjerge. Helt konkret er dele af Cantabrien, Galicien og Asturien i orange alarm det meste af dagen for vind på mellem 80 og 110 km/t, svarende til stormende kuling og stærk storm.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Det forudses, at en front krydser halvøen fra vest mod øst og giver overskyet himmel og nedbør på sin vej, som vil påvirke størstedelen af området. Nedbøren vil være rigelig og ledsaget af torden og måske hagl på den vestlige halvdel af Den Iberiske Halvø. Generelt svag, lejlighedsvis nedbør i resten af landet, men det ventes dog at holde tørt i den sydøstlige del og på De Baleariske Øer, hvor der er klar eller letskyet himmel.
Største regnmængder vil forekomme på det vestlige af halvøen, hvor det er sandsynligt, at der bliver tale om heldagsregn - lokalt kraftig, især i det vestlige Galicien og med kraftige tordenbyger i den sydvestlige del.
Med en vis usikkerhed kan der også forekomme stærk nedbør til andre dele af halvøens vestlige områder og betydelige mængder i den vestlige del af Sistema Central.
På De Kanariske Øer højtliggende, let skydække med tendens til overskyet himmel over de nordlige, højtliggende områder, hvor der også er mulighed for svag nedbør.
Dagstemperaturerne falder i det vestlige af fastlandet og på en lokalt bemærkelsesværdig måde på De Kanariske Øer, mens der ventes stigninger i den nedre Ebro-dal og områder i det centrale syd og nordøstlige indland af halvøen. Få ændringer i resten.
Nattemperaturer i fald på De Kanariske Øer og den nordvestlige del af halvøen og overvejende stigninger i resten.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet himmel med overvejende højtliggende skyer, stigende til letskyet i løbet af eftermiddagen, med svage til moderate byger, som ved dagens afslutning lokalt kan være kraftige og ledsaget af torden. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader og 12 til 18 om natten.
Gran Canaria
Klar eller letskyet himmel, dog letskyet om morgenen på nordkysten. Om eftermiddagen/aftenen vil det blive mere overskyet på nordsiden. Let calima i mellem- og højtliggende områder. Temperaturer i moderat fald, så vi kan igen se frem mod mere almindelige 21 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Klar himmel eller letskyet om morgenen, stigende til overskyet om eftermiddagen. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader og ni til 16 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Influenzatilfælde eksploderer i Spanien
Læs om symptomerne, og hvordan de adskiller sig fra covid19.
Fire dræbt ved kollapset bygning i Madrid centrum
VIDEO: De fire savnede blev fundet livløse under de sammenstyrtede bygningsdele.
Tag med til maurisk/kristen fest - der kommer virkelig gang i den!
VIDEO: Spændende program med underholdning for alle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















