Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lunere i syd og letskyet himmel til de fleste

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/02/2024 - 07:00

Vejr og natur

Lidt mere ustadig i nord.

En front forventes at krydse halvøen fra vest mod øst, hvilket giver mange mellem- og højtliggende skyer. Skyerne vil sandsynligvis efterhånden aftage mod vest, men vil så tage til igen i den vestlige del af Galicien, hvor det bliver skyet eller overskyet, og let regn kan ikke udelukkes. 

Der kan også komme nogle svage og isolerede byger om eftermiddagen i de cantabriske bjerge. 

I dag klokken 12

Der forventes også lavthængende skyer eller morgentåge i Galicien, det østlige Cantabrien, det nordlige højland, den øvre del af Ebro-dalen og de nordøstlige dale samt på Mallorca. 

På De Kanariske Øer forventes der højtliggende skyer og calima.

Dagstemperaturerne vil have tendens til at stige på den sydlige halvdel af Middelhavskysten og falde på resten af den østlige halvdel af halvøen. Nattemperaturerne vil have tendens til at stige på den sydlige halvdel af halvøen. Frosten vil være begrænset til de nordlige bjergområder, og det især i Pyrenæerne. Kun små ændringer på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Meget skyet himmel, dog aftagende til letskyet fra middagstid. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne er uændrede i de indre egne og stiger ved kysten. Dermed lander vi på 18 til 24 grader og otte til 13 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder og fortsat calima, som dog vil lette sidst på dagen. Temperaturer på 18 til 23 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet himmel og lavthængende skybanker i kystområderne om morgenen. Nattemperaturerne stiger, mens dagstemperaturerne falder en smule, mere markant i de indre egne, og det betyder 18 til 24 grader og ni til 10 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.