Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stabilt vejr til det meste af landet

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/02/2025 - 07:00

Vejr og natur

Kulde og tågebanker i det nordlige Spanien.

  • Den kolde luft fortsætter med at dominere i det nordlige Spanien, hvor der er risiko for isslag i områderne omkring den nordlige højslette. 
  • Moderat til hård frost forventes i bjergkæder som Cordillera Cantábrica, Pyrenæerne, den Iberiske Bjergkæde og dele af den nordlige højslette. 
  • Kraftige vindstød fra øst i Gibraltarstrædet, Tramontana-vind i Ampurdán og nordøstenvind langs Galiciens nordlige kyst samt passatvinde på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Spanien vil fortsat være præget af stabilt vejr takket være et kraftigt højtryk, der dækker store dele af Europa. Dette medfører overvejende klart vejr uden nedbør. 

Dog forventes mere skyet vejr i Galicien og langs den cantabriske kyst med mulighed for lette byger på grund af atlantisk luftstrømning. 

En lavtrykszone i Middelhavet kan føre til perioder med skydække over Balearerne og fastlandets østkyst med spredte byger på Balearerne, i områderne ved Gibraltarstrædet og Alboranhavet. 

På De Kanariske Øer vil der være skyet over de nordlige bjergområder med mulighed for lette regnbyger. Ellers letskyet til klart.

Tåge og temperaturændringer
Tåge og dis kan opstå om morgenen i Cantabrien, det nordøstlige Spanien, det indre Galicien og den nordlige højslette, hvor der lokalt kan blive tale om rimfrost. 

Calima-varsel for De Kanariske Øer.

Maksimumtemperaturerne vil stige på De Kanariske Øer og i de nordlige bjergområder, mens de generelt vil falde let i resten af landet. De mest markante temperaturfald forventes ved Ampurdán, det østlige Cantabrien og områder af den nordlige højslette. 

Minimumstemperaturerne vil falde i Ebrodalen og det nordlige Galicien, mens der ellers kun forventes få temperaturændringer. 

Frost vil fortsat påvirke store dele af det indre af det nordlige Spanien, samt bjergområder i sydøst og østlige dele af den sydlige højslette. Svag frost kan også forekomme på Mallorca.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overvejende klart vejr med enkelte lavthængende skyer. Let tåge i morgentimerne i det indre af provinsen. Temperaturer på mellem 14 og 18 grader i dagtimerne, mens nattemperaturerne vil ligge på mellem tre og 10 grader.

Gran Canaria

Letskyet, dog med perioder med skyer morgen og aften langs den nordlige kyst. De laveste temperaturer forbliver stort set uændrede, mens de højeste temperaturer vil stige en smule, særligt i de indre områder. Det betyder mellem 16 og 21 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende klart vejr, men der kan opstå dis og tågebanker i morgentimerne i de indre egne. Minimumstemperaturerne forbliver stabile, mens maksimumstemperaturerne falder en smule. Svag frost kan forekomme i de indre egne. Dermed lander vi på 14 til 17 grader, mens nattemperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.