Vejret 6. januar
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/01/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag bliver det noget køligere rundt omkring, og en ny front bringer regn ind fra vest.
I dag varsles der betydelige temperaturfald i Pyrenæerne, De Iberiske Randbjerge og De Cantabriske Bjerge. Snefald morgenen i de sydøstlige bjerge.
Der advares også om blæst med kraftige eller meget kraftige vindstød i Pyrenæerne, Ampurdán, den nedre Ebro-dal og på Menorca og De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I Andalusien, det sydøstlige Castilla-La Mancha, Murcia, Gibraltarstrædet, Melilla og de østlige af Balearerne forventes regn i de tidlige morgentimer, men generelt med tendens til at aftage og klare op. Enkelte byger i Pyrenæerne, de nordlige de iberiske bjerge, det østlige Cantabrien og dele af bjergene i de centrale egne.
På resten af halvøen vil dagen starte med lidt lavtliggende skyer, men som følge af en ny Atlanterhavsfront vil der efterhånden blive mere overskyet i nordvest med spredt og lejlighedsvis nedbør i dagens anden halvdel i Galicien og ved nordvestkysten.
På De Kanariske Øer overskyet himmel med nedbør i de nordlige, højtliggende egne og ellers letskyet til klart.
Temperaturerne falder i Pyrenæerne, på den østlige del af halvøen og på Balearerne, så vi ligger igen generelt på mere normale niveauer for begyndelsen af januar. Der forventes frost i bjergene og de indre egne på den nordlige og østlige halvdel af halvøen. Lokalt hård frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Himlen er overskyet i perioder med mulighed for nedbør i de tidlige morgentimer. Om eftermiddagen klarer det op. Snegrænsen ligger på omkring 1.200 meter. Nattemperaturerne er uændrede eller faldende i de indre egne, mens dagstemperaturerne stiger. Svag frost i højtliggende områder i de indre egne. Dermed havner vi på 11 til 17 grader og mellem frysepunktet og otte grader i nat. Vind fra nordøst med kraftige vindstød tidligt om morgenen, svag til moderat vind om eftermiddagen.
Gran Canaria
I nord og øst skyet til overskyet og i syd letskyet til klart. Måske enkelte lette byger i nord og øst, men ikke i de indre egne før sen eftermiddags/aften. Temperaturer med små ændringer på 17 til 22 grader. Vind fra nordøst, der er kraftigere i højtliggende egne og på de nordvestlige og sydøstlige kanter, hvor der forventes kraftige vindstød i perioder. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet til klar himmel. Temperaturerne er faldende til 10 til 14 grader og ned mellem minus én og tre plusgrader i nat. Den lette frost findes i de indre egne. Let vind fra nordvest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.