Stigende temperaturer flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 06/07/2022 - 07:00
Vejr og natur
Sommeren er over os, men i nord stadig lidt ustadigt.
Lokalt kraftige tordenbyger til en stor del af halvøens nordøstlige egne, i områder i det nordlige Castilla y León og i de østlige indre egne.
Men der advares også om høje temperaturer i Guadalquivir- og Guadiana-dalene og perioder med kraftig vind i Galicien.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Ved nordvestkysten, de indre egne af den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af halvøen forventes overskyet himmel med sandsynlighed for regn- og tordenbyger, som lokalt kan være kraftige og/eller med hagl i en stor del af den nordøstlige del af halvøen, i bjergområderne i det nordlige Castilla y León og i den østlige tredjedel.
I den nordlige del af Galicien og områderne ved nordvestkysten vil der være overskyet med lejlighedsvis nedbør, som dog efterhånden vil aftage i alle områder.
Overvejende letskyet over den sydvestlige del af halvøen.
På Balearerne er der perioder med mellem- og højtliggende skyer, og det er ikke udelukket, at der kan forekomme lokale tordenbyger.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige dele og ellers klart vejr.
Calima-varsel for Middelhavsområdet, Balearerne samt på de østligste af De Kanariske Øer, dog med tendens til efterhånden at aftage i styrke. Perioder med lavthængende morgenskyer og muligvis tågebanker på halvøens sydkyst.
Dagstemperaturerne falder på det meste af halvøen og Balearerne, men særligt markant i nordøst. Til gengæld kan de stige på den helt sydvestlige del af halvøen, og ellers kun små ændringer eller lette stigninger i resten af landet. De højeste temperaturer forventes at komme over 35 grader, og det gælder for store dele af de sydlige Atlanterhavsområder - særligt i dalene.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel afbrudt af perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten. Temperaturerne vil falde til 26 til 33 grader og 18 til 21 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Gran Canaria
I nord overskyet i perioder med opklaring i de centrale timer. Andre steder er letskyet eller klart. Calima-varsel for højtliggende egne. Let stigende temperaturer på 20 til 24 grader, men lokalt kan vi komme over 30 grader i de indre egne i syd. Moderat vind fra nordøst, der er mere kraftig i det helt nordvestlige område og på de sydøstlige kyster, hvor der kan forekomme vindstød på op til 70 km/t. Briser på sydvestkysten.
OBS: Fra i morgen begynder det at blive rigtigt varmt. Læs mere her
Alicante-provinsen
Vekslende skydække og efterhånden mere overskyet i de centrale timer i de indre egne med tendens til overskyet sidst på dagen. Mulighed for spredte eller lejlighedsvise regn- og tordenbyger i den nordlige del af provinsen i løbet af eftermiddagen. Calima-varsel i højtliggende egne. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 30 til 32 grader og 19 til 23 i nat. Ved kysten svag til moderat vind fra nordøst, dog med tendens til svag vind fra øst i de centrale timer. I de indre egne svag vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.