Op til 32 grader på dele af Kanarieøerne
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 06/05/2024 - 07:00
Vejr og natur
Nogenlunde stabilt vejr til det meste af landet.
Varsler om byger og lokalt kraftige tordenbyger i det nordøstlige Catalonien.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Overskyet om morgenen over den nordlige og østlige halvdel af halvøen med sandsynlighed for nedbør, der bevæger sig fra vest til øst, men efterhånden tendens til opklaring.
På resten af halvøen og Balearerne er det letskyet, men med flere skyer i løbet af dagen, og vi kan ikke udelukke byger eller tordenvejr i bjergene.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele af øerne og letskyet over de sydlige dele.
Maksimumstemperaturerne falder på det meste af halvøen, men især i de indre områder af den nordøstlige del, men de stiger dog på den catalanske kyst og de sydlige dele af Balearerne. Minimumstemperaturerne falder på den nordlige halvdel af halvøen og stiger lokalt på den sydlige halvdel.
Svag frost i Pyrenæerne og De Cantabriske Bjerge.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel i de indre egne med let nedbør i bjergene, men tendens til opklaring om eftermiddagen. Lette skyer ved kysten. Morgentåge inde i landet. Uændrede temperaturer på 21 til 27 grader og 12 til 20 i nat.
Gran Canaria
Skyet i perioder i lavtliggende områder i nord og øst i den første halvdel af dagen og igen til sidst på dagen. Resten af dagen højtliggende skyer eller klart. Maksimumstemperaturer med få ændringer og minimumstemperaturer med lette stigninger, så vi lander på 18 til 24 grader, men i det sydlige indland kan vi nå helt op på 30 til 32 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder, og om eftermiddagen kan der komme lidt spredte byger. Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer, mens maksimumstemperaturer er faldende inde i landet og med små ændringer ved kysten. Det betyder 26 til 29 grader og 13 til 18 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.